Et nyt lovforslag fremsat, der skal forhindre, at hjælpeorganisationer bliver misbrugt til at støtte terror, er en trussel mod det danske foreningsliv.
Ifølge forslaget skal organisationerne fremover kunne dokumentere identiteten på dem, de samarbejder med i udlandet og i øvrigt kunne bevise, at de indsamlede penge overføres på en forsvarlig måde.
“Det er nogle krav, der skaber en så stor uklarhed og administrativ byrde for almennyttige foreninger, at de i visse tilfælde måske ligefrem må opgive at udføre eksempelvis humanitært arbejde i lande, hvor det er praktisk umuligt at opnå den fornødne sikkerhed på identiteten af bidragsmodtagere og samarbejdspartnere,” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.
Han påpeger, at det især vil være svært at leve op til de krav, lovforslaget fremsætter, for de organisationer, der arbejder i udviklingslande, der kan være præget af kaotiske forhold.
Ifølge Jacob Mchangama er der ikke behov for at lovforslaget fremsættes. Ifølge Straffelovens § 114b er der allerede vidtgående forbud mod direkte eller indirekte at yde støtte til terrorisme. Bestemmelsen har dog givet anledning til uklarhed, hvilket sagen mod organisationen Al-Aqsa, der blev anklaget for at have ydet støtte til den palæstinensiske organisation Hamas, viste.
Det nye lovforslag afhjælper ikke uklarheden i § 114b mindre.
“Lovforslaget forekommer ikke tilstrækkeligt sagligt begrundet, ligesom det ikke tager højde for, at det allerede er strafbart at yde selv indirekte støtte til terrorisme. På den baggrund står lovforslagets bestemmelser ikke mål med de hensyn, som lovforslaget forfølger,” siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.
CEPOS anbefaler derfor, at bestemmelserne om almennyttige foreninger udgår af lovforslaget.
