Regeringen har nedsat et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, om Danmark bør gøre flere menneskerettighedskonventioner til en del af dansk ret – såkaldt inkorporering. Udvalget skal også vurdere, om Danmark skal tillade individuel klageadgang under flere FN-komitéer, samt ratificere Tillægsprotokol 12 til den Europæiske Menneskerettighedskonvention (TP 12), der udvider forbuddet mod diskrimination.
CEPOS har i en ny rapport set på, hvilke konsekvenser det kan få for Danmark, hvis flere menneskerettighedskonventioner bliver en del af dansk ret, og vurderet, hvorvidt yderligere inkorporering og anerkendelse af klageadgang reelt vil styrke eller udvande borgernes menneskerettigheder.
”Danmark har inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i dansk ret, hvilket har styrket beskyttelsen af en lang række fundamentale menneskerettigheder såsom ytringsfrihed og værnet mod vilkårlige frihedsberøvelser. Men spørgsmålet er, om en inkorporering af øvrige menneskerettighedskonventioner – herunder en række specialkonventioner – på samme måde vil styrke menneskerettighederne”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”En række af de relevante menneskerettighedskonventioner udgør såkaldte specialkonventioner, som har fokus på beskyttelsen af bestemte gruppers rettigheder så som kvinder, børn, handicappede, etniske minoriteter mm. Hvis Danmark inkorporerer samtlige af disse, vil mange af de samme rettigheder således optræde i flere forskellige konventioner med hver sin ordlyd, fokus og fortolkningsgrundlag. Eksempelvis vil en handicappet 17-årig dansk pige med indvandrerbaggrund have sin ytringsfrihed beskyttet både af EMRK, Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, Racediskriminationskonventionen, Kvindekonventionen, Børnekonventionen og Handicapkonventionen. En sådan duplikation indebærer en risiko for uklarhed, da forskelle i ordlyd og fortolkninger vil mudre snarere end styrke beskyttelsen af menneskerettigheder”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Herudover indeholder en række af disse øvrige konventioner også uklare og upræcise bestemmelser og forpligtelser for konventionsstaterne, som mere har karakter af vage programerklæringer uden klart retligt indhold. Det medfører en risiko for, at domstole og internationale organer vil skulle træffe afgørelser på basis af uklare bestemmelser og dermed bevæger sig ind på de folkevalgte politikeres spillebane til skade for demokratiet. I modsætning til de øvrige konventioner, der enten indeholder uklare programerklæringer og/eller duplikerer eksisterende rettigheder, indeholder Torturkonventionen i fornøden grad en relativ præcis definition på tortur, ligesom TP 12 lukker et beskyttelseshul i forhold til diskrimination mellem EMRK og øvrige konventioner. Derfor anbefales det, at disse menneskerettighedsinstrumenter inkorporeres henholdsvis ratificeres for dermed at styrke de fundamentale menneskerettigheder”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Fra et retspolitisk synspunkt kan en øget inkorporering af menneskerettighedskonventioner overordnet set resultere i en ”rettighedsinflation” og dermed en udvanding af selve menneskerettighedsbegrebet. Lægger man samtlige af FN’s og Europarådets menneskerettighedskonventioner sammen, er der 64 menneskerettighedsinstrumenter indeholdende 1377 bestemmelser. Rapporten her tager, som regeringens udvalg, udgangspunkt i 459 af disse bestemmelser. Men hvis Danmark skal inkorporere dem alle, udvander vi de centrale frihedsrettigheder og selve menneskerettighedsbegrebet” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
I rapporten gennemgås desuden den praksis og dermed de afgørelser og udtalelser, som gør sig gældende for de forskellige FN-Komitéer, og som vil få betydning for Danmark, hvis flere af konventionerne inkorporeres, og der gives individuel klageadgang til øvrige af FN’s menneskerettighedskomitéer.
”Der findes flere eksempler på, at en række af Komitéerne anlægger en meget aktivistisk fortolkningsstil i deres afgørelser. En inkorporering af en række af FN’s øvrige menneskerettighedskonventioner og anerkendelse af individuel klageadgang til disses komiteer vil således kunne få konsekvenser for Danmarks mulighed for selv at fastlægge vores udlændingepolitik, foretage nødvendige fordelingsmæssige prioriteringer, værne om ytringsfriheden og den frie debat mm. F.eks. har Komiteén for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder kritiseret Danmark for dagpengereformen og påpeget, at unge under 25 år får for lave ydelser. Afgørelser fra Racediskriminationskomiteén lægger ligeledes op til at slå hårdere ned over for krænkende ytringer i den offentlige debat og forbyde racistiske foreninger, mens Komitéen for borgerlige og politiske rettigheder har lagt op til at begrænse statens mulighed for at udvise illegale indvandrere og lempe familiesammenføringsreglerne. På den måde kan en inkorporering få som konsekvens, at udlændingespørgsmål og fordelingspolitiske spørgsmål fremover vil skulle afgøres af internationale menneskerettighedsorganer uden direkte demokratisk mandat og uden kendskab eller indsigt i danske forhold” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”På det grundlag anbefaler jeg derfor, at man – med undtagelse af Torturkonventionen og TP 12 – undlader at inkorporere flere menneskerettighedskonventioner i dansk ret eller give individuel klageadgang til flere af FN’s Komitéer. Torturkonventionen og TP 12 vil sikre en styrkelse af de grundlæggende menneskerettigheder og lukke et hul i beskyttelsen mod diskrimination. Mens en inkorporering af øvrige konventioner på baggrund af risikoen for duplikation og vage bestemmelser vil føre til uklarhed samt en svækkelse og udvanding af menneskerettighedsbegrebet. Derimod anbefales det, at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal gennemgå Danmarks overholdelse af rettighederne i EMRK og dermed fokusere på at øge respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, der allerede er en del af dansk ret”, foreslår chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
FAKTA:
I notatet behandles rettighederne i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Racediskriminationskonventionen, Kvindekonventionen, Torturkonventionen, Børnekonventionen, Handicapkonventionen og tillægsprotokol 12 til EMRK. Derudover behandles praksis og anbefalinger mv. fra de enkelte komitéer tilknyttet konventionerne, herunder Menneskerettighedskomitéen, Komitéen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, Racediskriminationskomitéen, Kvindekomitéen, Torturkomitéen, Børnekomitéen, Handicapkomitéen og EMD.
Danmark inkorporerede i 1992 EMRK i dansk ret. EMRK er det eneste menneskerettighedsinstrument, som på nuværende tidspunkt er inkorporeret. Ved inkorporeringen af EMRK blev domstolene tillagt en ”korrektionskompetence” i forhold til konventionen, således at domstolene kan tilsidesætte en modstridende dansk lovbestemmelse. Ikke-inkorporerede konventioner udgør en relevant retskilde i dansk ret, der kan anvendes af danske domstole som fortolkningsgrundlag, men som ikke kan tilsidesætte en dansk lovbestemmelse. Danmark har i dag givet individuel klageadgang til Menneskerettighedskomitéen, Kvindekomitéen, Racediskriminationskomitéen og Torturkomitéen. Dansk praksis er at følge afgørelser fra FN-Komitéer, selvom disse ikke er retligt bindende. Danmark har med undtagelse af TP 12 ratificeret alle disse menneskerettighedskonventioner. En del af disse udgør såkaldte specialkonventioner, der alene adresserer og beskytter bestemte grupper såsom kvinder eller handicappede.
