|
|---|
Se Jacob Mchangama fortælle om rapporten
Danmarks juridiske tænketank – Justitia – har foretaget en gennemgang af både den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskellig vis har fået og kan få konsekvenser for grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark. Statusoversigten er ikke udtømmende, men behandler udvalgte retsområder særligt med fokus på de grundlæggende frihedsrettigheder. Oversigten tegner således et billede af udviklingen i det forgangne år på følgende områder: ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til bevægelsesfrihed, retten til familieliv, retten til at få prøvet sin ret og sidst reform af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”I 2017 er det særligt bevægelsesfriheden og borgernes ret til privatliv, som har stået for skud, hvor det politiske fokus på bekæmpelse af bandekriminalitet, romalejre mm har resulteret i vidtgående indgreb i borgernes ret til at bevæge sig frit. Retssikkerhedsmæssigt er det yderligere problematisk, at den vedtagne lovgivning om bl.a. øgede beføjelser om tildeling af zoneforbud både i henhold til bandemedlemmer og i relation til utrygskabende lejre er så uklar, at den meget vel kan vise sig at ramme både uproportionelt hårdt og bredere end hensigten. På samme vis har året også budt på udvidede beføjelser til efterretningstjenesterne til overvågning og et forslag til en ny databeskyttelseslov, som giver myndigheder udvidede overvågningsmuligheder”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, og henviser til, at:
Folketinget i indeværende år bl.a. har vedtaget forbud mod at etablere og opholde sig i utryghedsskabende lejre, skærpet straffen for utryghedsskabende tiggeri og vedtaget regler, der giver politiet mulighed for at tildele zoneforbud til personer, der ”bidrager til at skabe særlig utryghed” og personer, der har brudt reglerne om utryghedsskabende lejre. I tråd med disse initiativer har Folketinget givet domstolene mulighed for at give bandemedlemmer opholdsforbud i forbindelse med deres straffedomme. På samme vis har et forstærket politisk fokus på at begrænse især skattesvindel, kriminalitet og socialt bedrageri ført til vedtagelsen af lovforslag, som giver efterretningstjenesterne nemmere adgang til oplysninger om flypassagerer fra SKAT. Desuden giver forslaget til den nye databeskyttelseslov myndighederne vidtgående muligheder for – uden borgernes viden eller samtykke – at viderebehandle personoplysninger, selvom det er uforeneligt med det oprindelige formål med oplysningernes indsamling.
Meget lig de seneste år ses der således en tendens til at prioritere sikkerhed, orden og kontrol på bekostning af beskyttelsen af grundlæggende rettigheder som retten til privatliv og bevægelsesfrihed; men modsat årene forinden, har det politiske fokus og bevæggrunde for indgrebene været anderledes i 2017.
”Hvor 2016 stod i terrorens og radikaliseringens tegn og dermed bød på en række vidtgående indgreb i særligt ytringsfriheden, har 2017 modsat resulteret i visse positive udviklinger på dette område med bl.a. nedsættelsen af en Ytringsfrihedskommission, afskaffelsen af blasfemiparagraffen og Tibetkommissionens fastslåen af politiets ulovlige indgreb i demonstranters ytrings- og forsamlingsfrihed under de kinesiske statsbesøg. Generelt ses således også, at hvor de politiske initiativer i 2016 således centrerede sig om at imødegå den internationale terrortrussel og radikalisering, har det i 2017 i højere grad været et mere nationalt fokus på bekæmpelse af skattesnyd, socialt bedrageri, romalejre og bandekriminalitet, som har præget billedet og resulteret i forringelser af retssikkerheden særligt i relation til bevægelsesfriheden og retten til privatliv”, konkluderer direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Statusrapporten bygger på en gennemgang af lovgivningsmæssige tiltag, domsafgørelser samt udtalelser fra Ombudsmanden i kalenderåret 2017.
Læs rapporten her.
