Kommunerne griber fortsat ind i den private ejendomsret
Ifølge grundlovens § 73 er ejendomsretten ukrænkelig. Et nyt CEPOS-notat viser dog, at kommuner og regioner trods dette stadig har mulighed for at foretage indgreb i borgernes ejendomsret, enten i form af ekspropriationer eller i form af såkaldt erstatningsfri reguleringer.
Trods grundlovsbeskyttelsen har ejendomsrettens ukrænkelighed i praksis karakter af en programerklæring, hvor myndighederne har vide rammer til at vurdere, hvad der er til fordel for ”almenvellet” og dermed vide muligheder for at ekspropriere også til private formål. Det viser en opgørelse, CEPOS har foretaget over kommunernes ekspropriationspraksis.
”Det uklare lovgrundlag giver kommunerne et magtfuldt redskab til tvangsmæssigt at tilegne sig privat ejendom på et tvivlsomt grundlag. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, når borgerne oplever, at myndighederne fortsat kan ekspropriere til formål så som golfbaner, storcentre, festivaler mm., ikke tilbydes en passende erstatning, og ikke har nem klageadgang. Ejendomsretten burde i langt højere grad beskytte mod den slags usaglige ekspropriationer”, siger chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama.
Et klart eksempel på, at kommuner stadig kan ekspropriere til private formål, er sagen fra Roskilde Kommune, hvor kommunen ønsker at ekspropriere et areal – Roskilde PlanteMiljø – primært til brug for Roskilde Festival og dermed til privat formål. Nødvendigheden af ekspropriationen begrundes af Roskilde Kommune med, at området skal anvendes som serviceareal ved større events samt til udendørs idrætsfaciliteter. Ekspropriationen sker derfor formelt ikke kun til fordel for den private aktør – Roskilde Festival – men derimod for almenvellet. Roskilde Kommune har dog en klar interesse i at bevare Festivalen på området, og har derfor også i ekspropriationsprocessen udvist en særlig lydhørhed over for Roskilde Festivals ønsker. Roskilde-sagen et godt eksempel på, at kommuner indleder ekspropriationsprocedurer, hvor betingelserne for ekspropriationen (hverken ”almenvellets” fordel, proportionalitetsprincippet eller kravet om tidsmæssige aktualitet)er opfyldt.
”Det er yderst kritisabelt, at man i et samfund som det danske, kan blive tvunget til at afstå sin jord til fordel for en privat erhvervsvirksomhed. Og endnu mere bekymrende er det, at de hensyn, der kan begrunde et så intensivt indgreb ikke klart er defineret ved lov, men derimod i vidt omfang afhænger af det gældende politiske flertal. Selvom politikerne ikke har været totalt blinde for de problemer, kommunernes vide rammer kan resultere i, må man alligevel konstatere, at de stramninger, der blev indført i planloven i 2009, ikke i tilstrækkelig grad har haft den ønskede effekt og begrænset kommunernes ekspropriationsvirksomhed”, konstaterer Jacob Mchangama.
For at styrke borgernes grundlovssikrende ejendomsret mod vilkårlige og usaglige indgreb anbefales derfor, at der f.eks. i planlovens § 47 opstilles objektive kriterier for, hvilke ”hensyn til almenvellet”, der kan tillade ekspropriationer”, og at der fastsættes præcise procedurer for ekspropriationsprocessen. Desuden anbefales, at klagestrukturen forenkles og ændres, så borgerne sikres en endelig afgørelse både af ekspropriationens lovlighed og erstatningens størrelse inden for maksimalt 6 måneder.
Notat: Privat ejendomsret – den glemte rettighed
Notat: Roskilde Festival – vigtigere end den private ejendomsret?
Se kommunernes tidligere ekspropriationspraksis HER
Tidligere notater om ejendomsretten findes her.
