Når forvaltningsmyndigheder som f.eks. Skat, Arbejdstilsynet og politiet samarbejder om såkaldte koordinerede kontrolaktioner letter det myndighedernes praktiske arbejde, men rejser samtidig en række retssikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til borgerne. CEPOS har derfor i et nyt notat set på de retssikkerhedsmæssige problemer ved myndighedernes øgede anvendelse af koordinerede kontrolaktioner både i forhold til virksomheder og de såkaldte totalkontroller, hvor hele motorvejsstrækninger lukkes ned med henblik på kontrol.
”I de seneste år har vi set, at myndigheder i stigende grad gør brug af koordinerede kontrolaktioner, hvor flere myndigheder samarbejder om udførelsen af kontrol. Alene i 2012 har Arbejdstilsynet, Skat og politiet gennemført 16 fælles regionale aktioner, og yderligere 2 er planlagt inden årets udgang. Vi har også set politiet lave såkaldte totalkontroller med andre myndigheder, hvor man stopper alle bilister på en motorvejsstrækning. På den måde risikerer borgere og virksomheder i øget omfang på en og samme gang ikke kun at få tjekket kørekortet, men også overholdelse af straffeloven, moms- og skatteforhold, arbejds- og opholdstilladelse mm.”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Problemet med totalkontroller er, at politiet anvender en hjemmel i færdselsloven til også at undersøge bilister for overtrædelse af straffeloven, våbenlovgivning m.v. og dermed omgår politiet de retssikkerhedsgarantier som findes i retsplejeloven. Samtidig giver man SKAT og andre myndigheder mulighed for at kontrollere bilister, selvom disse myndigheder ingen hjemmel har til at stoppe bilister på motorvejene. I forhold til koordinerede kontrolaktioner mod virksomheder er det problematisk, at arbejdstilsynet, SKAT og andre myndigheder har politiet med fra start. Politiets deltagelse kræver, at kontrolmyndigheder bliver fysisk forhindret adgang til eksempelvis en kiosk eller et bageri eller, at der opstår en mistanke om et strafbart forhold. Men ved at politiet er med, før der er konstateret problemer, kommer politiet uden om de strengere betingelser i retsplejeloven. bl.a., at de forskellige myndigheder ikke har den samme lovgivningsmæssige hjemmel til hvad og hvordan, de må kontrollere. Når myndighederne derfor på den måde koordinere deres kontroller, så risikerer man, at de uretmæssigt bruger hinandens lovgivningsmæssige hjemler, således at disse bliver strakt videre end, hvad der var hensigten”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
”Med den øgede brug af totalkontroller bliver borgere og virksomheder i langt højere grad udsat for mistænkeliggørelse og indgreb uden samtidig at være beskyttet af de straffeprocessuelle retssikkerhedsgarantier. Ligesom borgere og virksomheder heller ikke længere kan vide sig sikre på, hvilke myndigheder der ligger inde med hvilke personfølsomme oplysninger. Myndighedernes udnyttelse af hinandens hjemler betyder nemlig, at der ikke længere eksisterer vandtætte skotter mellem myndighedernes oplysningsstrøm”, siger Jacob Mchangama, CEPOS.
På baggrund af analysen anbefales det, at det indskærpes, at politiet alene må bistå kontrolmyndigheder såfremt, der bliver lagt fysiske hindringer i vejen for kontrollens udøvelse og/eller der er mistanke om et strafbart forhold. Ligeledes bør politiet indskrænke de såkaldte totalkontroller således, at de holder sig inden for rammen af færdselsloven § 77 og ikke fokuserer på andre lovovertrædelser, ligesom øvrige kontrolmyndigheders deltagelse i sådanne aktioner bør indstilles.
