Lancering af bog om privatliv i en digital verden

0

Tid: 22. maj 2018 – 13:30 til 15:00

Sted: Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K

Lancering af bogen ”Eksponeret: Grænser for privatliv i en digital tid” med oplæg fra nogle af bogens bidragsydere og paneldebat.

Program:

13.30 – 13.40 Velkomst og præsentation af bogen ved redaktørerne

13:40 – 14:20 Smagsprøver på bogens temaer:

  • “Den smarte by kigger med” v. Birgitte Kofod Olsen, Carve Consulting
  • “Når Informationsøkonomien bliver personlig” v. Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder
  • “Har du husket at låse døren til Internettet” v. Morten Rosted Vang, DI,
  • “Kontrollen med PET og FE er begrænset” v. Pernille Boye Koch, Roskilde Universitet

14:20 – 14:50: Debat med salen

14:50 – 15:00: Afrunding

Om bogen

Titel: Eksponeret – Grænser for privatliv i en digital tid
Redaktører: Rikke Frank Jørgensen og Birgitte Kofod Olsen
Forlag: Gads Forlag

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver bl.a. brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning for politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når vi som individer bliver stadig mere transparente, og forvaltningen bliver stadig mere uoverskuelig? Hvor går grænserne for forvaltningens brug og udveksling af personlige oplysninger?

Også virksomhederne ved stadigt mere om den enkelte; deres økonomi er i stigende grad baseret på at indsamle og kortlægge så meget data som muligt om os alle. Men hvordan undgår vi, at alle vore data – som vi villigt stiller til rådighed på sociale platforme – bliver brugt til at forudsige vores adfærd, profilere os, og sælge oplysninger om os? Hvordan kan det enkelte menneske få kontrol over sine data? Kort sagt: Hvordan sikrer vi, at vi kan beskytte vores privatliv i en digital tid?

Disse spørgsmål og mange flere bliver undersøgt i bogen ’Eksponeret’, der rummer i alt 15 bidrag fra toneangivende, danske eksperter, som behandler centrale og aktuelle problemstillinger på området. Den er opdelt i fire temaer, der går i dybden med det offentliges brug af data, den kommercielle udnyttelse af personoplysninger; cybersikkerhed; samt tilsyn og kontrolmekanismer.

Læs mere om bogen og alle forfatterne.

Bogen udkommer 14. maj 2018.

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.