Analyse: “Offentlige myndigheder har fortsat vid adgang til at foretage tvangsindgreb i private hjem og virksomheder”

0

Nyt CEPOS-notat: “Offentlige myndigheder har fortsat vid adgang til at foretage tvangsindgreb i private hjem og virksomheder” Myndighedernes muligheder for at foretage tvangsindgreb uden retskendelser er støt stigende. CEPOS har gennemført en ny opgørelse, der viser, at der i dag ca. 234 love mv., der bemyndiger de offentlige myndigheder til at foretage tvangsingreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der omkring 185 sådanne love og regler, mens tallet i 2009 var ca. 225. “Regeringen havde ved sin tiltrædelse en ambition om at styrke den grundlovsmæssige beskyttelse mod tvangsindgreb. Men virkeligheden viser, at beskyttelsen er blevet svækket. Selv om man indførte en ny retssikkerhedslov i 2005, er det blevet fast praksis at indføre mulighed for tvangsindgreb uden retskendelse i nye love og bekendtgørelser. Retssikkerhedslovens beskyttelse er alt for svag og bør styrkes betydeligt,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS. Han kalder myndighedernes vide adgang til tvangsindgreb uden retskendelse for et retssikkerhedsmæssigt problem og efterspørger en større beskyttelse mod tvangsindgreb. “Den nuværende retstilstand er reelt udtryk for, at hensynet til myndighederne sættes før hensynet til borgerne, og at borgere og virksomheder systematisk mistænkeliggøres. I en retsstat bør hensynet til borgerne veje tungest. Der bør på visse områder, såsom fødevarekontrol, stadig være mulighed for uvarslede kontrolbesøg uden retskendelse, men brugen heraf bør mindskes. I en række love og bekendtgørelser bør man helt fjerne adgangen til at lave kontrolbesøg uden retskendelse, særligt når det gælder private hjem,” siger Jacob Mchangama. Læs analyse

Share.

About Author

Comments are closed.