Information:”Når en komiker kan få en bøde på 6.500 kr. for at lære sin mops at heile, er ytringsfriheden altså i problemer”

0

Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil.

»Siden 2001 er der sket gradvise forringelser af ytringsfriheden i Danmark,« vurderer Jacob Mchangama.

Tibetsagen har vist, at danske demonstranter ikke altid er beskyttet af ytringsfriheden. Imamloven har forhindret udenlandske forkyndere i at tale i Danmark og gjort det ulovligt for imamer at tale for flerkoneri og revselse af børn. Og en hårdere kurs over for »billigelse af terror« på sociale medier har ført til en stigning i antallet af straffesager – nogle af dem handler om så lidt som en smiley i en facebookopdatering.

»Imamloven var det største skift, fordi den går direkte på ytringsfrihed og religionsfrihed,« siger Jacob Mchangama.

»Førhen var vi i Danmark enige om, at vi ikke skulle bekæmpe totalitære ideer med lovgivning, men med ord. Det er skiftet.«

Jacob Mchangama ser en sammenhæng mellem de mange eksempler fra Europa: Europa er presset af terror og populisme, og det lokker os til at gå på kompromis med vores principper.

»Det er en perfekt storm,« siger han.

»Vi har en konkret terrortrussel. En migrantkrise, der polariserer. Og samtidig har de sociale medier fået en masse polariserende ytringer, der før blev sagt på pubben, op til overfladen.«

Læs hele artiklen i Information.

Share.

About Author

Comments are closed.