Borgere, der snyder med kontanthjælpen, skal straffes hårdere.
Og der skal gøres mere for at tjekke, om folk snyder.
Det er nogle af hovedpointerne i et udkast fra regeringen, der i øjeblikket forhandles med en række andre partier.
Konkret skal der blandt andet genindføres kontrol i lufthavnen for at tjekke, om folk rejser udenlands mens de stadig hæver sociale ydelser – og hvis det er tilfældet, skal man have en højere økonomisk straf.
Det var også planen, at myndighederne skulle have mulighed for at overvåge folks elforbrug for at tjekke, om de rent faktisk bor der hvor de påstår, eller om de i virkeligheden har en proforma-adresse for at få højere sociale ydelser – men den del har regeringen her til eftermiddag droppet.
Er det i orden at skærpe kontrollen og straffene – eller er det en del af en hetz mod de arbejdsløse?
Hør programmet med Birgitte Arent Eiriksson som gæst.