Regeringen har sendt et lovforslag i høring, der ifølge lovforslaget skal forbedre rammerne for anvendelse af agterskrivelser, ligesom der skal indføres en central hjemmel, der gør det muligt at indføre obligatorisk digital kommunikation med det offentlige. Lovforslaget er en del af regeringens digitaliseringsstrategi og skal ifølge Justitsministeriet tilvejebringe en smidig, effektiv og tidssvarende regulering af borgernes interaktion med det offentlige.
Selvom Justitia er enig i, at de foreslåede ændringer vil kunne underbygge digitaliseringen af den offentlige forvaltning på tværs af myndigheder og områder, vil det efter Justitias opfattelse dog ske på bekostning af særligt de mindre ressourcestærke borgeres retssikkerhed. Derfor finder Justitia den foreslåede ændring af forvaltningsloven retssikkerhedsmæssigt betænkelig.
Med lovforslaget åbnes der bl.a. op for, at de enkelte ministre på nærmere angivne sagsområder og efter forhandling med justitsministeren generelt kan anvende såkaldte agterskrivelser, hvor myndighederne i én og samme postgang kan partshøre borgerne og meddele afgørelser:
”Ændringen åbner op for en mere omfattende brug af robotafgørelser i den offentlige forvaltning, hvor myndigheder på baggrund af en digitaliseret og automatiseret proces træffer afgørelser overfor borgere og virksomheder. Når man vil slå to fluer med ét smæk i de såkaldte agterskrivelser, kan det blive svært for mange borgere at forstå skrivelsens retsvirkninger og den videre proces – herunder at en agterskrivelse med en endnu ikke endelig afgørelse også er en opfordring til at fremkomme med bemærkninger til sagen. Det kan samtidig være meget vanskeligt for borgeren at udnytte denne mulighed uden den sædvanlige grad af dialog og vejledning fra myndighederne. Særligt de mere ressourcesvage borgere kan blive tabt på gulvet. Man må derfor spørge sig selv, om hensynet til en effektiv myndighedsudøvelse virkelig bør veje tungere end hensynet til retssikkerheden for samfundets svage grupper,” siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, og fortsætter:
”En generel anvendelse af agterskrivelser på en række områder vil således kunne vanskeliggøre borgerens ret til at fremkomme med bemærkninger til sin sag inden afgørelsen, og der vil særligt for de mindre ressourcestærke borgere kunne være tale om en reel udhuling af denne ret. Da denne persongruppe typisk også er mere tilbageholdende med at klage over afgørelser, kan det frygtes, at der fremover vil være langt flere borgere, som skal leve med urigtige afgørelser på grund af utilstrækkelig oplysning af sagerne” afslutter hun.
På baggrund af ovenstående er det Justitias anbefaling, at det pågældende forslag udgår, således at anvendelse af agterskrivelser på nærmere angivne sagsområder kræver særlig lovhjemmel og dermed undergives parlamentarisk kontrol.
Læs høringssvaret fra Justitia som adresserer flere problemstillinger i lovforslaget her.
For yderligere kan Birgitte Arent Eiriksson kontaktes på:
Tlf.: 30 86 84 97
Mail: birgitte@justitia-int.org
