Skal man kunne få økonomisk godtgørelse, hvis kommunen fejlagtigt giver en borger afslag på eller fratager ikke-økonomisk hjælp som for eksempel hjemmehjælp, ledsagerordning, pasning eller lignende, og Ankestyrelsen efterfølgende omgør kommunens afgørelse?
Ja, mener Justitia og Advokatsamfundet, som i samarbejde med advokat Mads Pramming har valgt at gå rettens vej med en sag om en handicappet pige, hvor kommunen uberettiget havde frataget hendes ledsagerordning til svømning, da hun fyldte 18 år. Familien havde flere gange fået medhold i sine klager til Ankestyrelsen, men først efter længere tids tovtrækkeri lykkedes det endelig pigen at få sin ledsagerordning genoptaget. Kommunens fejlagtige afgørelser i sagen betød dog, at pigen i en meget lang periode ikke kunne komme til svømning, og at familien måtte bruge ferie og fridage på at hjælpe.
Som det er i dag, kan borgere i disse sager normalt ikke få erstatning af kommunen, da borgeren ikke har haft et økonomisk tab som følge af den forkerte afgørelse. Borgeren har dog – som det også er tilfældet i denne sag med den handicappede pige – mistet et velfærdsgode, som vedkommende ellers var berettiget til.
Med den nuværende retstilstand kan det være fristende for økonomisk pressede kommuner at spekulere i afslag og/eller manglende efterkommelse af afgørelser fra Ankestyrelsen. Retstilstanden betyder, at borgeren i den ofte lange periode, hvor Ankestyrelsen har behandlet sagen en eller flere gange, ikke har fået den hjælp, som vedkommende var berettiget til, mens kommunen i den tilsvarende periode har haft en økonomisk besparelse.
Det er derfor et principielt spørgsmål, om kommunen kan forpligtes til at yde en godtgørelse til de borgere, som på grund af fejlagtige afgørelser har lidt et tab af velfærd, som ikke kan gøres direkte op i kroner og øre.
Det er dette spørgsmål, som Justitia og Advokatsamfundet ønsker at få domstolenes svar på. Det er nemlig helt afgørende, at kvaliteten af kommunernes afgørelser forbedres væsentligt, og at borgerne kan stole på, at der ikke er indgået usaglige hensyn som for eksempel hensynet til en slunken kommunekasse.
Sagen skal for retten mandag den 4. februar 2019, og dommen kan få betydning for mange andre borgere i lignende situationer, da den kan danne præcedens for fremtidige sager. For selvom Folketinget tidligere har debatteret præcis samme emne – og inden længe skal til det igen – har der endnu ikke været flertal for at ændre retstilstanden. Udfaldet af denne sag kan måske hjælpe med at få ændret retstilstanden eller i det mindste blive en afgørende brik i Folketingets videre overvejelser på området.
