Ytrings- og informationsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der dog alene beskytter mod censur og andre lignende foranstaltninger samt EMRK-artikel 10, der både beskytter mod censur og efterfølgende indgreb i form af straf m.v.
Ytringsfriheden udgør den måske væsentligste af de grundlæggende frihedsrettigheder, der er kernen i moderne demokratiske samfund. Ytringsfriheden er manifestationen af det enkelte menneskes tanke- og samvittighedsfrihed, der igen er forudsætningen for menneskelig autonomi. Ytringsfriheden udgør grundlaget for politisk pluralisme og for, at demokratiske beslutninger kan debatteres både før, under og efter, at love vedtages. Ytringsfriheden udgør tillige fundamentet for at både medier (etablerede og nye) samt almindelige borgere kan føre kontrol med magthavere, institutioner og virksomheder for derved at forhindre misbrug og lovovertrædelser.
I notatet fremgår de mest markante politiske tiltag under V- og VLAK-regeringen, som har styrket eller indskrænket ytringsfriheden.
Læs notatet her.