I et nyt notat fra CEPOS viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan EUs rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad kan føre til indskrænkninger af ytringsfriheden. Afgørelsen forpligter bl.a. medlemslandene til at straffe offentlige tilskyndelser til had mod etniske grupper, ligesom benægtelse af folkedrab og krigsforbrydelser kriminaliseres. Det kan få konsekvenser for racismeparagraffen, som muligvis vil skulle strammes og i hvert fald ikke vil kunne lempes eller ophæves uden at komme i konflikt med rammeafgørelsen.
“I mange EU-lande er holocaust-benægtelse strafbart, ligesom visse lande har forbud mod nazistiske symboler. Med Rammeafgørelsen kan Danmark blive nødt til at indføre lignende forbud, hvis EF-domstolen udtaler sig om spørgsmålet. Desuden indeholder rammeafgørelsen en række vage og uklare begreber, så ingen reelt ved, hvad der er strafbart at sige,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
Den danske regering bør modarbejde forsøg på at indskrænke ytringsfriheden, lyder anbefalingen.
“Det er svært at have sympati for mennesker, der ytrer sig racistisk eller benægter, at holocaust fandt sted. Men staten bør ikke kriminalisere ytringer, uanset hvor usympatiske de er. Derfor bør Danmark aktivt arbejde for at få ophævet Rammeafgørelsen, således at de enkelte EU-lande selv fastsætter grænserne for hate-speech indenfor ytringsfrihedens rammer,” siger Jacob Mchangama.
