Modtager du en social ydelse, er der store chancer for, at der bliver holdt øje med dig. Og reglerne for kommunernes kontrol af borgerne er meget komplekse og uklare.
Det mener Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia.
– Reglerne varierer fra område til område og består af et stort miskmask af forskellige former for lovgivning, forvaltningsretlige principper, menneskerettigheder og praksis fra Folketingets Ombudsmand, klageinstanser og domstole, siger Birgitte Arent Eiriksson.
– Som borger i Danmark er din retssikkerhed større, hvis politiet mistænker dig for en overtrædelse af straffeloven, end hvis en kommune vil kontrollere, om du uberettiget modtager en social ydelse. Der er behov for en fælles “Bibel”, der omfatter reglerne for alle dele af kontrolarbejdet, og gør det helt klart, hvad myndighederne må og ikke må, siger hun.
Læs hele artiklen her.