FINANSLOV: SF og Radikale mener, at der bør stilles krav om, at de nye borgerrådgivere ansættes af kommunalbestyrelsen og ikke af forvaltningen for at sikres deres uafhængighed.
Tænketank: Her er vores anbefalinger
Netop effekten af de kommunale ombudsmænd har den juridiske tænketank Justitia brugt det seneste år på at undersøge.
Det har udmøntet sig i en 70 sider lang rapport, hvor det blandt andet konkluderes, at borgerrådgiverne kan være med til at forbedre retssikkerheden for de mest ressourcesvage borgere.
Hvis man skal lykkes med at hæve retssikkerheden, kræver det dog, at der fra politisk side stilles krav til, at borgerne er ansat af kommunalbestyrelsen og ikke i forvaltningen. Derudover bør det være et krav, at borgerrådgiverne kan tage sager op af egen drift, forklarer Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia.
“Hvis man opretter en borgerrådgiverfunktion, der reelt set ikke kan fungere, fordi de ikke er uafhængige, ikke har de ressourcer, der skal til, eller ikke har et bredt nok opgavemandat, så er det næsten ligegyldigt,” siger Birgitte Arent Eiriksson.
Ifølge Justitias opgørelse findes der i dag 36 borgerrådgivere, der dækker i alt 42 kommuner. Ni af disse er ikke formelt uafhængigt ansat, da de referer til enten kommunaldirektøren, økonomiforvaltningen eller kommunens juridiske afdeling.
Birgitte Arent Eiriksson forventer, at flere kommuner vil ansætte borgerrådgivere på grund af puljen på den nye finanslovspulje. Det kan skabe et ekstra pres på de kommuner, der ikke vælger at benytte sig af puljen, vurderer vicedirektøren.
“Jeg tror, der vil være en del kommuner, der søger om det. Når det sker, så vil det lægge et pres på dem, der ikke har. Også internt i kommunerne, hvor jeg tror, at politikerne i de kommuner, der ikke har en borgerrådgiver, kan blive rimelig upopulære. Det vil blive en selvforstærkende effekt,” siger Birgitte Arent Eiriksson.
Læs hele artiklen her.
