Den 16-17. november skal Danmark til ”menneskerettighedseksamen” ved FN’s tortur-komité. I den forbindelse har Justitia i samarbejde med DIGNITY (Dansk Institut mod Tortur) udarbejdet en ny analyse, som behandler spørgsmålet om, hvorvidt Danmark bør inkorporere FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (CAT) i dansk ret.
”Forbuddet mod tortur udgør en af de mest fundamentale menneskerettigheder og en grundsten for et frit demokrati. Derfor bør Danmark også gå forrest i indsatsen mod tortur og inkorporere torturkonventionen i dansk ret. Modsat mange af FN’s øvrige menneskerettighedskonventioner indeholder torturkonventionen klare og præcise bestemmelser, der er egnede til brug for domstolene, og en entydig definition af tortur. Samtidig indeholder den adskillige processuelle rettigheder og positive forpligtelser, der understøtter og gør forbuddet mod tortur mere effektivt, og som samtidig ikke findes i øvrige konventioner. Netop det gør torturkonventionen særdeles egnet til inkorporering”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Både FN’s og Europarådets tortur-komitéer har flere gange over for Danmark påpeget behovet for at inkorporere torturkonventionen og indføre et egentligt forbud mod tortur i dansk ret. Ligesom de også ved de foregående eksamener har rejst kritik i forhold til bl.a. Danmarks brug af længerevarende isolationsfængsling, politiets muligheder for at foretage administrative frihedsberøvelser og brugen af tvang og f.eks. bæltefikseringer i psykiatrien. Samtidig har to ekspertudvalg herhjemme i hhv. 2001 og 2014 vedvarende anbefalet, at Danmark inkorporerer torturkonventionen.
”En inkorporering af torturkonventionen vil på en række områder kunne forbedre borgernes retsstilling og retsbeskyttelse. Eksempelvis vil den privates retsstilling blive styrket ved, at konventionen kan påberåbes for og anvendes direkte af danske domstole og andre retsanvendende myndigheder. Det vil f.eks. både have en forebyggende effekt, samtidig med at det vil skabe klarhed og styrke borgerne i sager om bl.a. frihedsberøvelse, politiets brug af magt, tvangsfikseringer mm.”, siger direktør Karin Verland, DIGNITY, og påpeger: ”Samtidig vil det styrke CTI initiativet, hvor Danmark sammen med Ghana, Marokko, Chile og Indonesien har fastsat en målsætning om universel ratificering og bedre implementering af CAT inden 2014. Danmarks manglende inkorporering af CAT vil her stille spørgsmålstegn ved Danmarks egen vilje til at gå forrest”.
FN’s konvention mod tortur blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1984 og trådte i kraft den 26. juni 1987, efter de første 20 stater – herunder Danmark – havde ratificeret konventionen. I dag har 158 lande tiltrådt konventionen. FN’s komité mod tortur skal påse, at medlemsstaterne efterlever deres forpligtelser i henhold til konventionen, ligesom landene skal afgive såkaldte periodiske rapporter, hvor de gør rede for udviklingen og svare på eventuel kritik fremført af komitéen. Danmark har traditionelt været tilbageholdende med at inkorporere menneskerettighedskonventioner i dansk ret, bl.a. fordi en række af konventioner indeholder uklare og upræcise programerklæringer, der kan medføre risiko for at forskubbe magtbalancen mellem Folketing og domstole samt udvande menneskerettighedsbegrebet. Derfor er det i dag kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som er inkorporeret i dansk ret, mens de øvrige ratificerede konventioner alene udgør en retskilde i dansk ret.
Læs analysen her
Læs anbefalingerne fra FN’s Tortur-komité, som blev fremsat den 9. december 2015 her
