Analyse: Retshjælp i en coronatid

Coronapandemien har påvirket stort set alle dele af samfundet og derfor også adgangen til retshjælp. Nedlukningerne og de mange restriktioner har påvirket retshjælpskontorerne i kortere eller længere tid, og den manglende mulighed for personlig henvendelse har især ramt socialt udsatte, der i forvejen har sværest ved at gøre deres ret gældende.

Derfor bør retshjælpskontorerne udarbejde en strategi for adgangen til retshjælp i forbindelse med kommende nødsituationer, og Justitsministeriet bør tage overvejelserne med i det lovforberedende udvalg om retshjælp og fri proces.

Denne korte analyse ser nærmere på, hvordan retshjælp ydet af retshjælpskontorerne har været påvirket af coronanedlukningerne med et særligt fokus på socialt udsatte borgeres adgang til retshjælp. Retshjælpskontorerne, der primært drives af frivillige jurister og jurastuderende med et mindre driftstilskud fra Civilstyrelsen, er i praksis den vigtigste del af retshjælpsordningerne, som skal sikre, at alle borgere uanset økonomiske og personlige ressourcer eller geografisk opholdssted mv.  kan gøre deres ret gældende. De er samtidig den aktør i den danske retshjælpsmodel, der er bedst egnet til at nå den mere ressourcesvage del af befolkningen.

Justitias undersøgelse blandt repræsentanter fra 18 af i alt 42 tilskudsgodkendte retshjælpskontorer viser, at to tredjedele (12 af 18) slet ikke tog imod henvendelser i en periode på mellem en uge og op til to en halv måned efter pressemødet den 11. marts 2020 (den første ”hårde” nedlukning).  Den sidste tredjedel af de deltagende retshjælpskontorer holdt delvist åbent ved at lukke for rådgivning ved personligt fremmøde, men opretholde mulighederne for mail og telefonkontakt.

Også i den undersøgte periode efter den første nedlukning i foråret 2020 frem til og med februar 2021 har der været en væsentligt begrænset adgang til at modtage rådgivning ved personligt fremmøde hos retshjælpskontorerne.

Ifølge de interviewede repræsentanter synes den manglende mulighed for at modtage rådgivning ved personligt fremmøde især at have medført barrierer for socialt udsatte borgere, som kan have særlig vanskeligt ved at formidle deres juridiske problemer over telefonen eller på skrift på grund af manglende ressourcer, sprogvanskeligheder eller digitale forudsætninger. En håndfuld retshjælpskontorer har oplevet, at ellers velkendte socialt udsatte borgere simpelthen har ”manglet” i retshjælpen, fordi rådgivning ved personligt fremmøde ikke har været en mulighed.

De manglende muligheder for personligt fremmøde har dermed skabt flere problemer i en allerede udfordret retshjælpsmodel, som ellers skulle sikre, at også folk uden de nødvendige personlige og/eller økonomiske ressourcer kan gøre deres ret gældende.

Det er derfor positivt, at der endelig er udsigt til, at arbejdet med at revidere retshjælpsmodellen i det lovforberedende udvalg om retshjælp og fri proces genoptages efter gentagne udskydelser. Erfaringerne med nedlukningen bør blive en del af udvalgets arbejde.

I denne analyse fremsætter Justitia en række anbefalinger til, hvordan retshjælpskontorerne bedst muligt kan agere under eventuelle fremtidige nedlukninger, samt hvilke tiltag der er nødvendige i regi af Civilstyrelsen og Justitsministeriet for at sikre bedre retshjælp til især udsatte borgere.

Anbefalinger:

• Retshjælpskontorerne bør udarbejde en strategi for undgå fuldstændige nedlukninger, hvis der i fremtiden skulle opstå et lignende scenarie.
• Retshjælpskontorerne bør i det omfang det er muligt under eventuelle fremtidige nedlukninger prioritere at tilbyde rådgivning ved personligt fremmøde til borgere, der er ressourcesvage/udsatte, har sprogvanskeligheder og/eller ikke er digitale.
• Der bør afsættes midler til digital omstilling af retshjælpskontorernes rådgivning, f.eks. via videotjenester, og/eller at Civilstyrelsen ved fordelingen af tilskudsmidler ser positivt på ansøgninger om tilskud til digital omstilling, herunder f.eks. tilskud til anskaffelse af it-udstyr, omlægning af arbejdsgange mv.
• Justitsministeriet bør tage initiativ til en undersøgelse af, hvordan den mere udsatte del af befolkningen kan blive omfattet af forskellige typer digital rådgivning hos retshjælpskontorerne.
• Det anbefales, at Justitsministeriet prioriterer og fremskynder arbejdet i det lovforberedende udvalg om retshjælp og fri proces, der ser ud til at blive genoptaget i september 2021, så der hurtigst muligt kan skabes en mere reel og lige adgang til at gøre sin ret gældende, som også omfatter den mere ressourcesvage del af befolkningen.
• Det anbefales endvidere, at udvalgsarbejdet kommer til at omfatte muligheden for retshjælp i særlige situationer, hvor samfundet er helt eller delvist nedlukket. Denne del af arbejdet bør naturligvis stå i første række.