|
|
|---|
Tilsynet med efterretningstjenesterne har siden sin oprettelse i 2014 spillet en væsentlig rolle som uafhængig vagthund og bl.a. konstateret ulovligt opbevarede oplysninger, ulovlige søgninger i rådata uden forudgående retskendelse og manglende informationssikkerhed. Men der kan sættes et alvorligt spørgsmålstegn ved, om tilsynets virksomhed er tilstrækkelig til at sikre den fornødne kontrol, der kan medvirke til at forhindre og opdage eventuelle ulovligheder og krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.
Tilsynets rolle er afgrænset til behandling af personoplysninger og beskæftiger sig ikke med tjenesternes øvrige virksomhed, herunder tvangsindgreb og operationer (herunder brug af agenter). Men tager man et blik over sundet, står det klart, at tilsynet i Sverige og Norge – med bredere kompetencer – også har fundet overtrædelser i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb og ulovlig overvågning. Det kan derfor ikke udelukkes, at lignende forhold kan forekomme i de danske efterretningstjenester på grund af utilstrækkelig kontrol.
Regeringens bebudede sikkerhedspakke, der udvider adgangen til overvågning, samt erfaringerne fra både teledataskandalen og Tibet-sagen understreger behovet for, at der føres tilstrækkeligt retlig kontrol med myndigheder, der har hjemmel til at gribe ind i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder. Når efterretningstjenesternes beføjelser og ressourcer øges, bør det ledsages af tilsvarende øget retlig kontrol.
På den baggrund er det Justitias overordnede anbefaling, at tilsynets kompetencer udvides for at styrke borgernes retssikkerhed og sikre den tillid og demokratiske legitimitet som efterretningstjenester, der opererer i fortrolighed med vide beføjelser, altid bør nyde blandt befolkning og politikere.
”I takt med et stigende trusselsbillede er det helt naturligt, at PET og FE’s beføjelser og ressourcer løbende er blevet udvidet og styrket. Men beføjelserne hos Tilsynet med efterretningstjenesterne er ikke fulgt med udviklingen. Det er problematisk, da udvidede beføjelser samtidig går hånd i hånd med en større risiko for, at tjenesternes arbejde griber ind borgerens retssikkerhed og højner kravet til kontrol og legitimitet” siger Justitias direktør Jacob Mchangama og fortsætter:
”Kigger vi på de kompetencer og reaktionsmuligheder, som de øvrige europæiske tilsyn har, så halter Danmark langt bagefter. Hvis vi skal forhindre og opdage eventuelle ulovligheder og krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, bør tilsynets kompetencer udvides. På den måde kan borgernes retssikkerhed forbedres, mens den tillid og demokratiske legitimitet som efterretningstjenester, der opererer i fortrolighed med vide beføjelser, altid bør nyde blandt befolkning og politikere, styrkes,” afslutter han.
Justitia har således nedenstående forslag til retssikkerhedsmæssige forbedringer af den nuværende kontrol med efterretningstjenesterne:
- Tilsynet bør føre et bredere retligt tilsyn med PETs generelle virksomhed. Det udvidede retlige tilsyn bør omfatte PETs undersøgelses- og efterforskningsaktiviteter, herunder tvangsindgreb, og PETs brug af agenter. Tilsynet skal af egen drift føre jævnligt tilsyn med omfanget af retsplejelovens regler, herunder omfanget af tvangsindgreb, i hvilket omfang disse indgreb sker på baggrund af forudgående eller efterfølgende retskendelser, og hvor tit der sker efterfølgende domfældelse.
- Tilsynets årlige redegørelse skal indeholde en redegørelse om tvangsindgreb og forhold som tilsynet måtte finde retssikkerhedsmæssigt kritisable.
- For at sikre en præventiv effekt i forhold til risikoen for, at enkelte medarbejdere i efterretningstjenesterne overskrider deres beføjelser, bør tilsynet få adgang til at indkalde ansatte hos PET og regeringsmedlemmer til at afgive vidneudsagn.
- For at styrke tilsynets formelle uafhængighed bør Folketinget udpege flertallet af tilsynets medlemmer.
- Hvis Danmark ønsker at føre tilstrækkeligt tilsyn med de danske efterretningstjenester, bør tilsynet tildeles tilstrækkelige ressourcer til at udføre effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne.
- Tilsynet bør have en bredere adgang til at udtale sig om tjenesterne, så tilsynet kan komme med udtalelser på linje med det norske tilsyn, dog således, at tilsynet ikke kan udtale sig mere generelt om tjenesternes virksomhed, faglighed eller prioriteringer.
Ovenstående anbefalinger vil medføre en række lovændringer, som der er redegjort for i analysen.
Læs analysen “Tilsynet med efterretningstjenesterne”
