|
|---|
I en ny undersøgelse har Justitia set på udviklingen i straffeloven med henblik på bl.a. at afdække, hvorvidt der over de seneste år har været en tendens til at gøre flere områder strafbare. Undersøgelsen er først og fremmest en kvantitativ opgørelse, som afdækker omfanget af (1) nye kriminaliserede forhold, (2) ophævelser af tidligere strafbare forhold, samt (3) materielle udvidelser og (4) lempelser af strafbare forhold i perioden 2000-2017.
Undersøgelsen viser, at der i perioden 2000-2017 er vedtaget 83 ændringslove af straffeloven, der samlet set har resulteret i indførelsen af 20 nye strafbare forhold, 46 udvidelser af eksisterende materielle gerningsindhold (dvs. udvidelser af forhold, som allerede er strafbare), 3 ophævelser af strafbare forhold samt 2 lempelser af det materielle gerningsindhold. (se figur nedenfor).
”Undersøgelsen viser tydeligt, at det inden for de seneste 17 år er sjældent, at straffebestemmelser ophæves eller lempes. Derimod ses en tendens til, at man fra politisk side gør flere og flere forhold strafbare, ligesom man også vedvarende ændrer straffeloven. Når det handler om straffeloven, bør man generelt have fokus på, at loven er så klar og overskuelig som mulig, så borgerne kan forudse hvilke handlinger, der medfører, at man bliver mødt med straf. Der kan være gode og saglige grunde til enten at kriminalisere nye områder eller at udvide allerede strafbare områder. Men en række af de nye bestemmelser på særligt området for terror og radikalisering medfører en risiko for retssikkerhedsmæssige forringelser og utilsigtede konsekvenser”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.
”Jeg vil derfor anbefale, at den kommende Straffelovskommission, som VLAK-regeringen har bebudet nedsat, også får til opgave at vurdere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser i forhold til straffelovens udvikling i retning af en øget kriminalisering. Her bør kommissionen særligt forholde sig til klarheden og forudsigeligheden af straffelovens bestemmelser, ligesom de bør vurdere de retssikkerhedsmæssige konsekvenser heraf inden for specifikke områder så som terrorlovgivningen”, foreslår direktør Jacob Mchangama, Justitia.
Læs hele analysen her.
