I den danske debat om ytringsfriheden, senest med fængslingen af den svenske kunstner Dan Park og svensk censur af Pippi Langstrømpe, har Dansk PEN indtaget en selektiv tilgang til ytringsfriheden. Den store svaghed i PENs tilgang ligger i, at når man først og fremmest lader sympati frem for principper være afgørende for ens stillingstagen til ytringsfrihedens grænser, og når man hele tiden er mere optaget af identiteten på afsenderen og indholdet af dennes budskab, end at værne om alles ret til at ytre sig, er man reelt ikke længere en ytringsfrihedsorganisation, men en organisation for fremme af særlige synspunkter.
Mens de fleste ytringsfrihedsorganisationer bruger al deres energi på at fremme ytringsfrihedens hovedregel om, at ytringer skal være frie, har Dansk PEN i den danske debat valgt en mere nichepræget position. Man bruger i stedet det meste af sin energi på undtagelserne til ytringsfriheden, og hvornår man skal eller bør holde sin kæft.
Læs hele Jacob Mchangamas seneste blog på b.dk her
