Når coronakrisen er ovre, bør verdens tilbageværende liberale demokratier reflektere kritisk over, hvorvidt man ikke selv har været med til at støbe kuglerne for Orbán, Putin og andre autoritære regimer, der suger næring af den herskende kaos, frygt og utryghed.
For siden 2016 har det i høj grad været Europas demokratier – og EU – der har været med til at »frame« udfordringen fra disinformation og falske nyheder som et nærmest eksistentielt problem, der kræver ekstraordinære tiltag. I 2018 indførte Frankrigs Emmanuel Macron således en lov mod falske nyheder op til og under valghandlinger.
Så sent som i oktober 2019 advarede EU-Kommissionen Facebook om at gøre mere for at bekæmpe disinformation, eller risikere bindende regulering på EU-niveau. Altså et EU-direktiv eller en forordning rettet mod fake news. Man behøver blot minde om, at et sådant tiltag også ville skulle gælde i og håndhæves af myndighederne i lande som Ungarn og Polen for at få et indtryk af, hvor stort et selvmål sådan en lovgivning vil være i forhold til at sikre demokratiske værdier i EU. […]
Læs hele Jacob Mchangamas klumme i Berlingske.
