Ai-drevne løgne og manipulation udgør den alvorligste trussel mod menneskeheden. Eller det er i hvert fald det dystopiske scenario, som 1.500 eksperter i World Economic Forums Global Risks Report 2024 har fremmanet.
Desværre er sådanne udbrud af »elitepanik« et tilbagevendende fænomen. Hver gang den offentlige sfære udvides gennem ny kommunikationsteknologi, frygter de traditionelle »gatekeepere« farerne ved at give den brede offentlighed – som er for uberegnelig og uvidende – uhindret adgang til information.
Frygten for, at demokratiske institutioner drukner i løgne i et »tech-enabled Armageddon« med ai som den mørke drivkraft, udgør den tredje bølge af elitepanik i den digitale tidsalder.
Den første bølge blev indledt af den udbredte tro på, at russiske desinformationskampagner på sociale medier bidrog afgørende til Donald Trumps valgsejr i 2016.
Den anden bølge var den såkaldte »infodemi«, der blev udløst af covid-19-pandemien.
Det er ubestrideligt, at løgne, propaganda og konspirationsteorier trives online og kan føre til skader i den virkelige verden. Men der er gode grunde til at tage en dyb indånding og justere viserne på desinformationens dommedagsur.
På trods af den øgede synlighed af mis- og desinformation tyder flere undersøgelser på, at dens andel af det samlede onlineindhold er beskeden.
Desuden er de, der er mest tilbøjelige til at falde for og dele skøre konspirationsteorier, en relativt lille gruppe af politiske hyperpartisaner med lav tillid til institutioner og medier, som allerede lever i en forvrænget virkelighed.
Ofte skaber panikken større problemer end selve problemet. I årenes løb har topstyrede foranstaltninger, der bruges til at »bekæmpe misinformation«, resulteret i højere grader af censur og undertrykkelse.
