»Problemet er, at de, der laver love og indretter velfærdssamfundet, gør det af et godt hjerte, men med udgangspunkt i sig selv,« siger Birgitte Eiriksson.
»Det betyder ofte, at man skal være ret ressourcestærk, hvis man vil gøre sine rettigheder gældende og beder om hjælp fra det offentlige. Men det, der karakteriserer de svageste grupper i samfundet, er netop, at de ikke er ressourcestærke,« siger hun.
Læs hele Berlingske artikel om Justitias rapport om “Usynlige Udsatte i Danmark“