Debat: Politikerne siger nej til hadprædikanter – siger de også nej til religionsfriheden?

0

Debat i Vartov med Lisbet Christoffersen, professor i religionsret og Jacob Mchangama, direktør i Justitia. Christian Langballe, DF, og Karen Klint, S, stiller kritiske spørgsmål til panelet.

I forbindelse med den aktuelle politiske diskussion om, hvad man kan gøre ved ekstreme muslimske miljøer efter TV2s dokumentarserie om “Moskeerne bag sløret” udtalte statsministeren, at man ville undersøge, om man ”med respekt for grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed kan kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning.”

Siden har religionsfriheden være genstand for intens politisk diskussion.

Religionsfrihed og ytringsfrihed er bærende piller i vores demokrati og vores samfund. Derfor er det afgørende at debattere, hvor langt religionsfriheden rækker. Og hvor langt statens ret til at indskrænke den rækker. Er religionsfrihed nødvendig – ikke blot som en frihed til gudsdyrkelse, men som et vigtigt korrektiv til statsmagten? Hvor går grænserne for religionsfriheden – og hvordan ser dette ud i fremtiden?

Det vil vi gerne diskutere og har indbudt følgende paneldeltagere:

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret og
Jacob Mchangama, direktør i Justitia

Christian Langballe, DF, og Karen Klint, S, vil herefter stille kritiske spørgsmål til panelet.

Læs direktør Jacob Mchangamas oplæg her (det talte ord gælder)

Tid: Fredag den 20. maj, 15.30-17
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

OBS: Det er gratis at deltage, men tilmelding nødvendig senest den 17. maj 2016 på: tilmelding@vartov.dk – anfør: “Religionskonference” i emnefeltet

For yderligere information, kontakt: Ingrid Ank, leder af Grundtvig-Akademiet; 41 93 90 08
Arrangør: Grundtvigsk Forum

Share.

About Author

Comments are closed.