Forskningsartikel: “Do Social Rights Affect Social Outcomes?”

0

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov, og CEPOS’ chefjurist, Jacob Mchangama, har udgivet et nyt forskningspapir, “Do Social Rights Affect Social Outcomes?”. Forskningen, som er blevet til i et samarbejde mellem CEPOS og Aarhus Universitet, undersøger konsekvenserne ved introduktionen af økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder i national lovgivning. Der har over en årrække været stigende fokus på rettighedsbaseret udviklingspolitik både herhjemme og i FN, ligesom flere og flere typer af rettigheder er blevet indarbejdet i landenes overordnede menneskerettighedspolitik. Danmarks internationale menneskerettighedspolitik dækker således i dag både de klassiske borgerlige og politiske rettigheder samt de nyere økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ESCR’s –  economic, social and cultural rights). Selvom disse to væsensforskellige rettighedstyper formelt er adskilt i to konventioner anses de formelt for at være ”udelelige”. Men hvilken rolle spiller denne udvidede rettighedstilgang og særligt indførelsen af ESCR’s i national lovgivning for landenes sociale udvikling og vækst? Christian Bjørnskov og Jacob Mchangama har på baggrund af en sammenligning af 160 lande over en 50-årig periode fra 1960 til 2010, undersøgt hvilke gevinster, der eksisterer ved at indføre disse rettigheder. Og resultaterne er opsigtsvækkende. Deres forskning peger på, at introduktionen af de forskellige ESCR’s siden 1960 ikke har haft de forventede positive effekter, men tværtimod har haft uønskede økonomiske følgevirkninger, og konkluderer: “The introduction of ESCR’s since 1960 therefore does not seem to have had any of the intended consequences upon which much recent international policy and the recommendations of the United Nations are based. Logically, if countries have actually tried to implement and enforce these rights, as would be suggested by the economic side effects that we identify, ESCR’s often cause offsetting, unintended consequences. In short, our conclusion is therefore that the historical experience since the 1960s shows that the introduction of ESCR’s in national constitutions is, at best, inconsequential.”

Læs analyse

Læs analysen på dansk

Share.

About Author

Comments are closed.