Reglerne for brug af ansigtsgenkendelse i Danmark er for uklare, mener tænketanken Justitia.
Nu bliver det med enkelte undtagelser forbudt at overvåge borgere i EU med ansigtsgenkendelse. De nye regler gælder dog ikke i Danmark.
Europa-Parlamentet har onsdag vedtaget en historisk AI-forordning, der forbyder anvendelsen af kunstig intelligens, hvis det truer vores rettigheder. Det gælder blandt andet brugen af ansigtsgenkendelse. Men på grund af det danske retsforbehold vil forordningen ikke gælde politiets arbejde herhjemme.
Og det får nu den juridiske tænketank Justitia til at advare om, at manglende regler for brugen af ansigtsgenkendelse i Danmark i sidste ende kan ende med brud på menneskerettighederne.
– Man vil kunne følge borgeres færden, og hvem de mødes med. Og når man kombinerer det med andre oplysninger fra interne registre og sociale medier, så kan man begynde at lave en meget præcis profilering af borgerne. Og så kommer man nærmest ikke tættere på folks privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør i Justitia.
Tænketanken efterspørger derfor nu konkrete retningslinjer for, hvornår og hvordan politiet må bruge teknologien.
– Vores nuværende retsgrundlag er simpelthen så uklart, at det hurtigt kan komme i strid med vores menneskerettighedsforpligtelser.
– Og derfor er det vigtigt, at vi hurtigst muligt får lavet nogle regler, der sikrer, at når politiet begynder at anvende ansigtsgenkendelse, at vi ikke kommer til at lave et overvågningssamfund, som er i strid med vores ret til privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson.
