Er der sket en udvikling i Menneskerettighedsdomstolens praksis angående udvisning af kriminelle udlændinge?
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har længe indfortolket en vis beskyttelse mod udvisning af udlændinge, der er blevet dømt for kriminalitet i retten til familie- og privatliv, der er omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8.
Imidlertid har medlemsstaterne af Europarådet vedtaget en række erklæringer, der fremhæver staternes skønsmargin og primære ansvar for at implementere EMRK samt opfordrer EMD til tilbageholdenhed i udlændinge- og immigrationssager. Denne artikel undersøger, hvorvidt denne udvikling har medført en ændring i EMD’s nyeste praksis.1 Baseret på den seneste praksis må det antages, at EMD har anlagt en mere tilbageholdende linje, der afspejler medlemsstaternes ønske om øget fokus på subsidiaritetsprincippet og en bredere national skønsmargin på udlændingeområdet.
