Siden Danmark blev medlem af EU i 1973, er mængden af både dansk lovgivning, der stammer fra EU, og den direkte anvendelige EU-ret steget betragteligt. Det har medført en væsentlig indskrænkning af Folketingets mulighed for, at lovgive på en række områder og dermed også den danske befolknings indflydelse på en stor del af de love og regler, som gælder her i landet.
I 1986 havde under 5 % af de love, der blev vedtaget i Danmark, udgangspunkt i EU-retten. I 2010 drejer det sig om over 25 %. Tillægger man forordninger vedtaget i EU, og som har direkte effekt i Danmark anslås det, at omkring 50-60 % af den lovgivning, der er gældende i Danmark, (direkte eller indirekte) hidrører fra EU. Der er således omkring 8.800 gældende forordninger vedtaget i EU og alt i alt er der vedtaget mere end 68.000 forordninger. En stor del af EU lovgivningen vedtages af Kommissionen – EU’s ”udøvende magt” – hvilket forstærker de demokratiske betænkeligheder ved den massive EU-retlige indflydelse på dansk lovgivning.
EU-retten berører ikke kun tekniske områder som eksempelvis landbrug, men også områder, der traditionelt har været tæt knyttet til det enkelte lands suverænitet såsom beskatning, indvandring og strafferet. Denne udvikling nødvendiggør en bred offentlig debat om, hvordan det skal sikres, at offentligheden og Folketinget bedst muligt gør sin indflydelse gældende i forhold til EU.
”Den hastige udvikling nødvendiggør en bred offentlig debat om, hvordan det skal sikres, at offentligheden og Folketinget bedst muligt gør sin indflydelse gældende i forhold til EU. Der er også brug for en grundlæggende debat om, hvorvidt det danske folkestyre fortsat skal afgive stadig mere suverænitet til EU, eller om der er behov for at trække nogle klare grænser og derved styrke den danske demokratiske styreform”, siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.
