Justitia takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette lovforslag. Justitia bakker op om regeringens intention om at sikre, at PET fortsat kan varetage sine opgaver effektivt i et forandret samfund, og samtidig sikre, at udvidelser af PET’s beføjelser ledsages af de nødvendige beskyttelses- og kontrolforanstaltninger.Lovforslaget indeholder otte delelementer. Justitia har af ressourcemæssige grunde kun kommenteret på de dele af lovforslaget, som Justitia har fundet mest presserende at fremsætte bemærkninger til. Indledningsvist fremsættes nogle generelle bemærkninger om, hvordan lovforslaget må ses i lyset af en større samfundsudvikling.
Lovforslaget må ses som led i en større udvikling mod stigende overvågningstryk
Et af de primære formål med lovforslaget er at give PET bedre muligheder for at arbejde med ”større sammenhængende datasæt”. Det vil i praksis medføre, at PET i højere grad end før vil kunne behandle datasæt med borgernes oplysninger, selvom ikke alle oplysninger i datasættene er relevante for PET’s arbejde. Dermed vil PET kunne indsamle og samkøre en række datasæt, blot fordi hvert datasæt som helhed kan have betydning for tjenestens opgaver. Der er bl.a. tale om data fra internettet, såsom offentlige diskussioner på sociale medier, registre fra landets øvrige forvaltningsmyndigheder samt data modtaget fra FE’s behandling af kommunikationsdata eller fra udenlandske efterretningstjenester. Øvrige ændringer i loven vil give PET direkte adgang til registre ved andre myndigheder. Lovændringen vil således samlet set give PET adgang til langt mere data om borgerne end tidligere. Samtidig lægger lovforslaget op til, at PET vil kunne træne maskinlæringsmodeller til at genkende mønstre i disse data. En sådan udvikling øger overvågningstrykket markant.
Justitia ser dette i lyset af rapporten ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, som Justitia udgav for ca. 3 uger siden. Denne rapport dokumenterer bl.a., at danske borgere allerede nu udsættes for markant mere dataovervågning end tidligere. Samtidig er rammerne for det myndighedsmæssige skøn til at vurdere, hvornår og hvilke oplysninger, der systematisk skal videregives og samkøres, i væsentlig grad blevet udvandet. Myndighederne kan derfor i stigende grad selv beslutte, hvad der kan anses for nødvendigt for myndighedens arbejde. Det indebærer en markant øget adgang til at indhente, genanvende og samkøre oplysninger både internt og med oplysninger indhentet fra andre myndigheder, private virksomheder og offentligt tilgængelige kilder. Samtidig er der oftest ikke nogen nærmere specifikation af, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente, og det sker i vidt omfang også uden, at borgerne orienteres. Overvågningen sker således hverken formelt eller reelt på en for borgerne gennemsigtig måde.
Den foreslåede ændring af PET-loven fortsætter ad dette spor. Justitias forståelse er, at PET på baggrund af den foreslåede lovændring vil kunne indhente massive datasæt, der potentielt indeholder oplysninger om alle borgere i landet. Alle disse oplysninger vil kunne opbevares og behandles i op til 20 år uanset at langt størstedelen af de berørte borgeres oplysninger vil være uden betydning for PETs arbejde. Disse borgere vil altså få indsamlet og behandlet deres oplysninger af PET, blot fordi deres oplysningerne befinder sig i datasæt, der pga. andre medborgeres oplysninger er af interesse for PET.
- Justitia anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget forholder sig til den adfærdsændrende ”chilling-effekt”, det kan have for landets borgere at vide, at alt hvad de gør online, samt alle oplysninger, der registreres om dem ved landets myndigheder, vil kunne blive indhentet og samkørt hos landets efterretningstjenester, så disse kan identificere mønstre i data. Vi ved fra rapporten ”Exploring Human Rights Awareness, Attitudes And Perceptions In Scandinavia”, udgivet af de svenske, norske og danske menneskerettighedsinstitutter i december 2024, at 17 % af danskerne svarer ja til, at de har afholdt sig fra at deltage i debatter på sociale medier, fordi de var bekymrede over, at enten politiet, hjemlige efterretningstjenester eller andre offentlige aktører fik adgang til deres information. Det foreliggende lovforslag øger markant PET’s mulighed for netop at indsamle, opbevare og behandle sådanne onlinedebatter, og det må derfor forventes at føre til øget selvcensur blandt borgerne.
Justitia anbefaler, at Justitsministeriet og Folketinget i lyset af det foreliggende lovforslag forholder sig til anbefalingerne i Justitias rapport ”Øget overvågning udfordrer retsstaten”, der kommer med en række anbefalinger til, hvordan det kan sikres, at overvågningen i Danmark er proportionel med behovet. Det drejer sig især om følgende anbefalinger:
- at der nedsættes en Kommission for Privatlivets Fred, som skal vurdere rammer og generelle vilkår for beskyttelse af privatlivets fred i Danmark. Formålet er at sikre et solidt grundlag for en kvalificeret demokratisk debat om grænserne for statens indgreb i borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
- at der udpeges en central instans, som løbende skal skabe overblik over myndighedernes samlede overvågning af borgerne, og i den forbindelse årligt skal udarbejde en offentlig tilgængelig redegørelse til Folketingets Retsudvalg om det samlede omfang af myndighedernes overvågning af borgerne.
- at Digitaliseringsministeriet/Justitsministeriet i samarbejde med Dataetisk Råd udarbejder et overvågningsetisk reflektionsværktøj, som skal være obligatorisk at anvende for myndighederne, når der skal tages beslutning om tiltag eller ibrugtagelse af ny teknologi, der har potentiale til f.eks. at udvide eksisterende regler om videoovervågning, samkøring og genanvendelse af personoplysninger og datasamkøring med henblik på kontrol.
I høringsvaret kommer Justitias konkrete bemærkninger til det foreliggende lovforslag.
