I forbindelse med kåringen af årets nytænker 2020 holdt advokat Jonas Christoffersen et oplæg om “Retsstaten og Covid-19”. Han er tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder og har forfattet rapporten Retsstaten og Covid-19 for Justitia.
Justitia og Karnov optog hele Jonas’ oplæg, der bringes her som video:
Citater/noter fra videoen:
I en krise må man tænke nyt. Men det er jo ikke sikkert, at alt det nye skal beholdes, når krisen er overstået. Det var udgangspunktet for vores gennemgang af retsstaten under covid-19.
Det står klart, at Danmark aldrig kom i nærheden af hverken den grønne eller den røde kurve i scenarierne. Max kapacitet var 1000 indlæggelser på intensiv, men vi nåede kun op på 160. Det vidste man allerede to en halv uge efter nedlukningen. Man vidste også, at det havde mindre effekt at nedlukke, end man troede. Krisen var aflyst, men man holdt fra regeringens side fast i “krise-tankesættet”.
Lovgivningsprocedurerne
Der blev vedtaget mange love efter særlige hasteprocedurer. Men samtidig blev de behandlet af regeringen som om de var almindelige love. Der blev ikke givet “læsevejledning” i høringssvar og det var op til lovgiverne selv for eksempel at få øje på Søren Brostrøms væsentlige indsigelser overfor den nye epidemilov på side 80 i det lange høringsnotat. Han mente at man godt kunne håndtere udfordringen med den gældende epidemilov. Det ville være godt, hvis folketinget blev gjort opmærksomme på det klokken ti om aftenen, når der skulle stemmes næste morgen. Der var masser af dele af lovgivningen, som man ikke havde behøvet haste igennem.
Tvangsvaccinationerne.
Hvorfor er det ikke blevet fjernet for længst? “Hvis man ikke har brugt den gennem hele det her forår, hvornår i alverden skal man så bruge en sådan tvangsvaccinationsbeføjelse?” – men det fortsætter i den nye epidemilov. Det samme om indsamling af data. Hvis man ikke har brugt det, hvorfor vil man så beholde det?
“Man har haft meget travlt med at få beføjelserne ind i loven. Man har ikke haft travlt med at få dem ud igen. Det synes jeg er ærgerligt. For tager man det egentlig seriøst, at man har lavet noget, der er ekstraordinært? Når man finder ud af, at man ikke har brug for de beføjelser, så fjern dem dog!”
Magtbalancen mellem Folketing og regering
Arbejdsgangen er nu, at det er regeringen, der træffer beslutningerne og gennemfører dem og så har man først debatten bagefter. “Det er jo ikke at tage folkestyret særligt alvorligt at inddrage Folketinget på den måde. Synes jeg.” ‘
Kunne man i stedet tage debatten i Folketinget om beslutningsforslag om ændringerne i forsamlingsforbuddet? Hvorfor ikke lade et folketingsflertal bestemme det? Hvorfor skal det være en lille kreds, der bestemmer det? “Jo vigtigere det er, jo tættere skal det være forankret i Folketinget.”
Domstolene
Hvem er det egentlig, der skal bestemme, hvordan domstolene skal behandle deres sager? Det er de enkelte retspræsidenter. Men i Danmark tog Domstolsstyrelsen beslutningen med instruktion fra Justitsministeriet via styrelsens beredskabsplan at domstolene skulle lukke ned. Hvad var egentlig grundlaget for det?
“Regeringen sagde ikke, at alle skulle gå hjem, men at dem, der ikke varetager kritiske funktioner, skulle gå hjem. Så kan man jo stille sig selv det spørgsmål: Varetager domstolene ikke kritiske funktioner? Er det ikke en selvopfattelse hos domstolene?”
“I mine øjne var der ikke hjemmel i beredskabsplanen til at gøre det, man gjorde. Magten lå hos retspræsidenterne. Nogle af dem var med i kristestaben. Men at sige, at domstolene her gjorde hvad de skulle og stod fast på deres uafhængighed, det synes jeg umiddelbart er svært at se.”
