Justitia har set nærmere på KLs dugfriske digitaliseringspolitik ”Gentænk velfærden – Kommunernes digitaliseringspolitik”, som er udgivet d. 23. maj 2022. Der er mange gode takter i udspillet, som både favner det potentiale, der ligger i digitalisering af den kommunale velfærd, og er opmærksom på de borgere, som har brug for andre typer tilbud.
”Digitalisering, automatisering og kunstig intelligens har et stort potentiale i forhold til både effektivisering af den offentlige sektor og forbedring af serviceniveauet overfor borgere og virksomheder. Det er dog vigtigt, at der ikke bare sættes turbo på udviklingen. Teknologien indebærer nemlig også en række væsentlige udfordringer i forhold til især borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder, som der bør være styr på først.” siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson
I KLs nye politikudspil beskrives det i 7 kapitler, hvordan kommunerne kan imødegå udfordringen med manglende arbejdskraft og gentænke velfærden med digitalisering og kunstig intelligens. Der skal frigives hænder ved at automatisere en lang række processer og administrationsopgaver, der i dag udføres af kommunale medarbejdere. Det indebærer bl.a., at borgerne skal gives et digitalt velfærdstilbud først, når det giver fagligt mening. Samtidig skal det sikres, at borgerne ikke hægtes af, når de i fremtiden skal møde kommunerne endnu mere digitalt.
”Digitaliseringsstyrelsen og KL udgav i april 2021 en rapport, som viste, at mindst 17-22 pct. af den voksne befolkning er digitalt udsatte. Derfor er det også meget positivt, at KLs politikudspil har fokus på digital inklusion. På velfærdsområdet kan digitale løsninger lægge et stort ansvar over på borgerne, som både skal være digitale og i stand til at formulere behov og sygdomstegn mv. Det stiller høje krav til visitationen og løbende genvurderinger af denne. Hertil kommer, at de digitale løsninger ofte forudsætter en omfattende indsamling og deling af data om borgerne, som må vurderes i forhold til vores ret til privatliv, der er beskyttet i bl.a. EMRK. Alt dette taler efter min opfattelse for en retstilstand, hvor borgerne skal sikres en reel valgfrihed i forhold til de digitale velfærdsløsninger frem for ordninger, hvor man skal ansøge om fritagelse for hver enkelt løsning, som vi i dag kender det fra Digital Post og de obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger.” siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
Da øget digitalisering kræver indsamling og behandling af flere data, er krav til sikkerhed, etik og pålidelige IT-systemer naturligvis også vigtig. Det er positivt, at KL har valgt at adressere disse udfordringer i et særskilt kapitel.
”Det er helt afgørende for borgernes tillid til en digital offentlig sektor, at der er styr på data, etik og sikkerhed. Derfor er det også godt at se, at politikudspillet lægger op til, at kunstig intelligens i sagsbehandlingen skal kunne forklares til den enkelte borger og medarbejder, således at de præcist ved, hvordan systemet hjælper til, samt at medarbejderne skal klædes bedre på ved løft af deres teknologiforståelse. Set ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan denne form for gennemsigtighed dog ikke stå alene. Samtidig rejser anvendelsen af kunstig intelligens en række andre retssikkerhedsmæssige, rettighedsmæssige og etiske spørgsmål, som der endnu ikke er taget stilling til. Jeg håber, at udspillets bemærkning om, at kommunens politikere og direktioner skal tage livtag med de etiske spørgsmål, ikke betyder, at det er hensigten at gøre dette på kommunalt niveau i stedet for nationalt niveau.” Siger Birgitte Arent Eiriksson afslutningsvist.
