Der er gode takter i Regeringens nye digitaliseringsstrategi. Danmark skal som digitalt foregangsland udnytte det store potentiale, der ligger i anvendelse af nye teknologier både i erhvervslivet og den offentlige sektor. Det er dog vigtigt, at implementering af beføjelser og nye teknologier, som påvirker på vores grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhedsgarantier, overvejes nøje. Derfor savnes der en bred offentlig debat om den digitale transformation af vores samfund samt en styrkelse af den demokratiske kontrol. Det er desuden helt afgørende, at der tages tilstrækkeligt hensyn til vores sårbare borgere, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at springe på det digitale lyntog.
Positiv inklusions af ældre og udsatte borgere.
”20% af danskerne er i forskellig grad er udfordrede af det digitale samfund, fx som følge af kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, manglende digitale eller sproglige færdigheder. – fra Digitalisering strategien.
”Det er meget positivt, at digital inklusion nu er blevet en del af Regeringens Digitaliseringsstrategi. Hvis digitaliseringen skal have den ønskede samfundsmæssige effekt, er det vigtigt, at der ikke er en stor gruppe borgere, som efterlades på perronen med forringede rettigheder og retssikkerhed. Derfor er der brug for hjælp til de borgere, som har svært ved at blive digitale, ligesom der skal sikres gode alternative veje til borgere, som slet ikke kan forventes at blive digitale.” Siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
”Teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der skal frigøre mere tid til den borgernære velfærd svarende til 10.000 årsværk over 10 år.” – fra Digitalisering strategien
”Når man på denne måde fremskriver en teknologisk effektivisering i nedbringelse af årsværk i den offentlige sektor, bringer det desværre erindringer frem om den tidligere reform af SKAT. Dengang blev der lavet en fejlslået fremskrivning, som vi mildest talt stadig kæmper med de negative konsekvenser af. Man skal passe meget på med at lade sig forblænde af digitaliseringens potentiale, således at man fjerner det menneskelige blik for skøn, kontekst og refleksion, inden de teknologiske løsninger tillader det.” Siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
”Der ligger store muligheder i brug af automatisering og kunstig intelligens i den offentlige sektor, men det er helt centralt, at man fortsat fokuserer på rettigheder, retssikkerhed og gennemsigtighed i takt med, at teknologi helt eller delvist overtager sagsbehandlingen. Det gælder ikke mindst på det socialretlige område, hvor der er mange sårbare borgere, som er afhængige af vores velfærdsstat, og hvor forkerte afgørelser kan få katastrofale følger for den enkelte. Vi skal passe godt på disse borgere og ikke lade dem været ufrivillige forsøgskaniner i teknologiske eksperimenter med velfærdsstaten. Siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.
Justitia foreslår:
De offentlige myndigheders selvreflektion ved indførelse af ny teknologi skal styrkes. Det kan ske ved at gøre det obligatorisk for alle myndigheder at anvende de af Dataetisk Råd udarbejdede reflektionsværktøjer, inden de træffer beslutning om anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen. Resultatet af disse overvejelser bør desuden offentliggøres, så processen bliver så gennemsigtig som mulig.
Ansatte i offentlige myndigheder skal uddannes til at forstå kunstig intelligens og dens begrænsninger, så vi ikke ender i en situation, hvor de ansatte stoler blindt på teknologien, således at den selvstændige menneskelige refleksion forsvinder. Derfor må indførelsen af kunstig intelligens heller ikke blive en spareøvelse, hvor der stilles lavere krav til de ansattes uddannelse og erfaring.
Den demokratiske kontrol af anvendelsen af kunstig intelligens og automatiserede processer i den offentlige sektor skal styrkes. Der er behov for en bred og velunderbygget offentlig debat om den digitale transformation af vores samfund, ligesom der er behov for, at vores folkevalgte politikere får bedre muligheder for at gennemskue de omfattende og komplekse lovforslag, som ligger bag indførelsen af ny teknologi i myndighedernes opgaveløsning. Det kan ske ved at gøre det obligatorisk for alle ministerier at redegøre for de dataetiske konsekvenser af fremsatte lovforslag.
