Ifølge våbenloven gælder et generelt forbud mod at besidde visse knive på offentligt tilgængelige steder, og en overtrædelse skal som udgangspunkt straffes med fængsel. Regeringen har nu indgået en aftale med Liberal Alliance og Enhedslisten om at ændre knivforbuddet i våbenlovens § 10 stk. 2 således, at ”besiddelse af kniv” som udgangspunkt nu fører til bødestraf og kun under særlige omstændigheder fængselsstraf. Men regeringens forslag til ændringer af knivforbuddet er langt fra tilstrækkelige til at sikre borgerne den nødvendige retssikkerhed og gør ikke op med det egentlige problem med knivdrab og vold i nattelivet. Det viser en ny CEPOS undersøgelse, der bl.a. sammenholder ændringerne med våbenlovens tilsigtede formål samt belyser, hvilken effekt knivloven har haft i form af straffe og bekæmpelse af knivvold.
”Ved blot at ændre strafferammen fra fængsel til bødestraf gør Regeringen ikke op med den alt for vidtgående kriminalisering af ganske almindelige danskere, knivforbuddet har resulteret i. Danskerne risikerer stadig at blive mistænkeliggjort alene af den grund, at de besidder en kniv, selvom den i 99,9% af alle tilfælde blot skal anvendes til fredelige formål. Det er ganske enkelt ikke en forbedring af borgernes retssikkerhed”, siger chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama.
I praksis har knivforbuddet resulteret i en øget kriminalisering af borgerne, og som flere af dommene viser, så rammer det ofte helt almindelige danskere , der ikke umiddelbart udgør nogen fare for andre. Bl.a. er der afgivet straf, hvor tiltalte var skomager og brugte kniven i sit arbejde, hvor tiltalte var tømmerlærling og i besiddelse af en hobbykniv, og hvor tiltalte var i besiddelse af dolk i forbindelse med en country festival, hvor manden var iklædt western kostume. Heller ikke når det handler om at forhindre knivvold i nattelivet eller forebygge knivdrab, findes der dokumentation for, at skærpelsen af knivforbuddet har haft den ønskede effekt. Tværtimod viser flere opgørelser, at langt hovedparten af knivdrab bliver begået i hjemmet med lovlige knive, hvor knivforbuddet ikke gælder.
”I stedet for at bibeholde det nuværende knivforbud, der formentlig ikke har haft den ønskede effekt om at begrænse knivvold, men i højere grad blot har resulteret i en øget kriminalisering af almindelige borgere, burde regeringen ændrer våbenloven, så forbuddet mod at bære kniv reelt rettes mod knivvold i nattelivet og ikke rammer almindelige danskere, der bruger knive som redskaber snarere end våben. Ideelt set ville det være at føre retstilstanden tilbage til før indførelsen af det generelle forbud mod at bære knive, så det f.eks. igen blev tilladt at bære hobby- og lommeknive. Men der er også andre muligheder”, konkluderer Jacob Mchangama.
Jacob Mchangama anbefaler tre mulige modeller for, hvordan regeringen bedst muligt kan ændre knivforbuddet, så det i mindre omfang rammer uskyldige danskere. Regeringen kunne begrænse knivforbuddet bl.a. ved at ophæve det generelle forbud, så det igen bliver lovligt at bære f.eks. lommeknive. De kunne ændre loven, så det alene er forbudt at bære kniv på barer, cafeer, restauranter, koncerter, stadions eller andre steder, hvor mange mennesker er samlet på et begrænset areal, og hvor der serveres alkohol. Eller ændre retstilstanden tilbage til før 2004, så man ikke længere straffes for at ”besidde” kniv men derimod kun for at ”bære” kniv. Sidstnævnte foreslår Mchangama kombineret med et specifikt forbud mod at bære kniv inden for et bestemt tidsrum om natten.
