Konference om borgernes møde med det offentlige i civile retssager

0

INGEN PLADSER

Skriv til info@justitia-int.org for at komme på venteliste. Skriv “Konference” i emnefeltet

  • Tid: 28. januar 2020, kl. 9.30 til 16:00
  • Sted: Fællessalen, Christiansborg

I samarbejde med MF og formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) afholder Justitia og Syddansk Universitet en konference i Fællessalen på Christiansborg d. 28. januar 2020.

På konferencen bliver der gennem en række spændende oplæg sat fokus på borgerens møde med det offentlige i civile retssager og de særlige problemer, som retssager mod det offentlige giver anledning til. Om konferencen siger MF og formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V):

”Jeg er rigtig glad for, at vi med konferencen får sat fokus på de udfordringer, vi ser, når borgeren er oppe mod det offentlige i civile retssager. Staten er en meget stærk modpart med nærmest ubegrænset adgang til viden og økonomiske midler, hvilket giver et skævt styrkeforhold til skade for borgerens retssikkerhed”.

Der vil være oplæg fra Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Niels Fenger om ombudsmandsinstitutionens rolle og højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen om, hvordan borgerens grundlovssikrede adgang til domstolene opfattes fra en højesteretsdommers perspektiv ligesom der vil være oplæg fra bl.a. dr.jur. og lektor på SDU Frederik Waage, formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) samt vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson og projektleder Henrik Rothe fra Justitia. Endvidere vil der være oplæg fra Norges fhv. regjeringsadvokat Sven Ole Fagernæs og Sveriges fhv. justitiekansler Göran Lambertz.

Konferencen vil blive modereret af Martin Krasnik, som også vil styre slagets gang i den afsluttende paneldebat med en række retsordførere fra Folketinget.

Konferencen er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Konferencen er støttet af det digitale medie Indblik.net.

Ved overbookning forbeholder vi os ret til at fordele pladserne med henblik på at sikre en bred sammensætning.

Program:

09.00-09.30: Ankomst og kaffe
09.30-09.35: Velkomst

v/ formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V)

09.35-09.40: Præsentation af konference og dagens program

v/ moderator Martin Krasnik

09.40-10.20: Det offentliges retssagsførelse i dag, krav om saglig procesførelse og tilsyn med det offentlige som procespart

v/ Frederik Waage, dr.jur. forskningsleder på Syddansk Universitet

10.20-10.55: Ombudsmandsinstitutionens rolle ved retssager mellem myndighed og borger. Kan der skabes mere retssikkerhed for borgerne?

v/ Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand, professor, dr. Jur.

10.55-11.10: Pause
11.10-11.40: Borgerens udfordringer i den danske retshjælpsmodel (retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces)

v/ Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, advokat

11.40-12.05: Udfordringer for mindre erhvervsvirksomheder

v/ Henrik Rothe, projektleder i Justitia, fhv. retspræsident ved Sø- og Handelsretten

12.05-12.45: Frokost
12.45-13.15: Retssager mod det offentlige i praksis

v/ formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V)

13.15-13.45: Ordningerne for domstolskontrol i Norge

v/ Sven Ole Fagernæs, tidligere regjeringsadvokat

13.45-14.15: Ordningerne for domstolskontrol i Sverige

v / Göran Lambertz, fhv. justitiekansler og fhv. medlem af justitieråd i Högsta domstolen.

14.15-14.30: Pause
14.30-15.10: Domstolskontrol i sager mod det offentlige, forhandlingsprincippet, opfattelsen af forholdet mellem myndighed og borger set fra dommerens perspektiv

v/ højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen

15.10-15.55: Politisk paneldebat med en række retsordførere og formand for Retsudvalget

  • Preben Bang Henriksen (V)
  • Karina Lorentzen (SF)
  • Jeppe Bruus (S)
  • Kristian Hegaard (RV)
15.55-16.00: Afrunding ved moderator Martin Krasnik
Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.