|
|
|---|
Der har i efteråret været en intens debat om Københavns Universitet (KU) nye retningslinjer vedrørende krænkende adfærd, samt KUs henstilling om at droppe udklædningsfester, som kan støde eller krænke studerende på rusture. På den baggrund har Justitia udarbejdet en analyse, der vurderer retningslinjernes forhold til akademisk frihed og ytringsfriheden. Jacob Mchangama udtaler på den baggrund:
”Når man sætter retningslinjerne under luppen, står det klart, at der er en stribe af principielle og juridiske bekymringer der skyldes den ekstrem brede og uklare definition af krænkelse. Og det kan ikke afvises, at retningslinjernes brede og upræcise formuleringer griber ind i de studerende og ansattes ytringsfrihed”.
Det er helt centralt, at der på et universitet tillægges afgørende vægt på grundlæggende værdier som akademisk frihed og ytringsfrihed. Men der er en risiko for, at KUs nye retningslinjer spænder ben for den frie debat, der udgør en naturlig og uundværlig bestanddel af dagligdagen på ethvert universitet. Derfor skal der lægges så få hindringer som muligt i vejen for den frie og kritiske debat, meningsudveksling og forskning på KU.
Det er helt berettiget, at KU vedtager retningslinjer, der beskytter de studerende og ansatte mod chikane, mobning og overgreb, der ikke hører hjemme på et universitet. Men hvis vi fremadrettet skal sikre den frie og kritiske debat, meningsudveksling og forskning på KU, er det afgørende, at vi bevarer et frit spillerum til ytringer som led i debatter, diskussioner, undervisning og forskning på KU – også selvom sådanne ytringer måtte krænke bestemte grupper. Som retningslinjerne er formuleret, er det usikkert, hvorvidt de alene fokuserer på ”interpersonelle” former for chikane og mobning, eller også kan finde anvendelse på ytringer fremsat i undervisningen eller den akademiske debat, konkluderer analysen.
På den baggrund anbefales det, at KU ændrer retningslinjerne således, at deres anvendelsesområde begrænses til interpersonelle krænkelser og hensynet til ytringsfriheden, mens der sættes tyk streg under den akademiske frihed. På den måde slipper de studerende og ansatte for at frygte potentielle disciplinærsager for udtalelser fremsat som led i forskning, undervisning eller den frie debat. Samtidig bør det overvejes at ændre universitetsloven, så universiteterne ikke blot pålægges at værne om forskningsfriheden og medarbejderens deltagelse i den offentlige debat, men også skal være om den akademiske frihed som omfatter både de studerende og de ansattes ytringsfrihed i bredeste akademiske forstand.
”Snarere end at love de ansatte og studerende en nul-tolerance politik overfor krænkelser, burde KU sikre, at de nye retningslinjer ikke sætter en stopper for den frie og kritiske debat, som i høj grad udgør kernen af universitets formål og mission”, afslutter Jacob Mchangama.
Læs hele analysen her.
