Magtens Tredeling: “Udfordrer brugen af algoritmer den kommunale sagsbehandling”

0

I den seneste tid har flere danske kommuner vist interesse i digitale værktøjer, der kan hjælpe dem til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Konkret har det betydet samkøring af data i systemer, og ønsket fra kommunernes side har været, at man med brugen af algoritmer kan opspore alt fra socialt bedrageri til børnemisbrug.

Men samkøring af data fører flere problemstillinger med sig – senest med Gladsaxe Kommune, der med deres system fik massiv kritik for brud på persondataforordningen. Men snakken om algoritmer til styring af sagsbehandling rejser også etiske problemstillinger. For hvor går grænsen, når man digitaliserer den offentlige forvaltning?

Vores gæster i studiet er i denne uge Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør og advokat i den juridiske tænketank Justitia, og Erik David Johnson, principal AI-specialist hos IT-konsulentvirksomheden Delegate og medlem af regeringens ekspertgruppe i Dataetik.

Share.

About Author

Vicedirektør / COO

Comments are closed.