Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson har d. 21. september været til møde med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz og Folketingets socialordførere, hvor hun har fremlagt Justitias anbefalinger til, hvordan retssikkerheden kan forbedres i Familieretshuset.
Justitia har for nylig udgivet en rapport om retssikkerheden i Familieretshuset, som har fokus på sager, hvor en forælder oplever samarbejdschikane fra den anden forælder.
Læs Birgitte tale her:
Justitia udgav i august 2023 rapporten: Retssikkerhed når forældre går fra hinanden
Rapporten beskæftiger sig med udvalgte problemstillinger i forhold til Familieretshuset behandling af forældreansvarssager, og fokus er på sager, hvor en forælder oplever samarbejdschikane – eller samværschikane som det også kaldes – fra den anden forælder.
Selvom rapporten har et afgrænset fokus, er anbefalingerne egnede til at skabe en generel forbedring af retssikkerheden i Familieretshuset, så det sikres, at sagerne behandles grundigt og på en måde, hvor forældre og børn føler sig inddraget og hørt.
Nogle af problemstillingerne er forholdsvis enkle at løse, mens andre er lidt mere ressourcekrævende.
En af de lettere handler om visitationen af sager. Alle sager starter i Familieretshuset, der fordeler sagerne i tre forskellige spor: 1) de enkle sager, 2) de mindre enkle sager og 3) de komplekse sager. Denne visitation er afgørende for, hvordan sagen bliver oplyst, og om det er Familieretshuset eller Familieretten der skal afgøre sagen.
Visitationen sker på baggrund af et spørgeskema, som hver forælder skal udfylde. Her skal de bl.a. angive, om der har været psykisk vold mellem forældrene. I 2022 var dette angivet i næsten hver tredje sag, hvilket fører til, at sagerne bliver visiteret til sporet med de komplekse sager. Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt afholdes særskilte møder med forældrene i stedet for fælles møder.
Det er et bemærkelsesværdigt højt antal sager med psykisk vold. Det kan efter Justitias opfattelse bl.a. skyldes, at psykisk vold ikke er nærmere defineret i spørgeskemaet, og at forældrene måske er i deres følelsers vold, når de udfylder skemaet, eller ligefrem tænker taktisk, når de udfylder det. Det er der flere af vores interviewpersoner, som peger på.
Justitia anbefaler, at forældrene i spørgeskemaet bliver vejledt om, hvad psykisk vold er, og at Familieretshuset skal være forpligtet til at omvisitere sagen, når det viser sig, at den reelt er blevet visiteret til det forkerte spor.
Afholdelse af særskilte møder med forældrene – som man gør, når der er påstand om voldelig adfærd – rejser nogle særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer, fordi forældrene ikke får mulighed for at høre, hvad den anden part siger og mener og dermed ikke får mulighed for at korrigere fejl eller imødegå påstande. Når det heller ikke altid er den samme sagsbehandler, der holder møde med begge forældre, opstår der også risiko for, at sagsbehandleren får en særlig forståelse og forudindtagethed i forhold til den ene part.
Justitia anbefaler, at det altid skal være den samme sagsbehandler, der deltager ved de særskilte møder, og at forældrene skal have ret til at have en professionel bisidder eller partsrepræsentant med til hinandens møder, medmindre det konkret vurderes, at denne persons tilstedeværelse vil forhindre den mødende forælder i at tale frit.
Det anbefales også, at forældre med en indkomst under grænsen for at opnå fri proces skal tilbydes gratis advokatbistand, når der afholdes særskilte møder. Advokaten vil også kunne anvendes til partsrepræsentant ved den anden forælders møde.
Et andet meget væsentligt problem drejer sig om anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser, som skal belyse barnets perspektiv og forældrenes samarbejdsevner, og som samtidig er meget velegnede til at afdække, om der foreligger samarbejdschikane.
Børnesagkyndige undersøgelser skal som udgangspunkt anvendes i alle de komplekse sager og kan også anvendes i de mindre enkle sager. Vi kan imidlertid se, at antallet af beslutninger om anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser er faldet med 64 procent fra 2021 til 2022 (I KBH med 82 procent). Der er altså noget, der tyder på, at de ikke anvendes som forudsat, hvilket også bekræftes af de interviewpersoner, som vi har talt med.
Justitia anbefaler bl.a., at Familieretshuset skal forpligtes til at anvende børnesagkyndige undersøgelser til at undersøge samarbejdschikane i både de komplekse sager og de mindre enkle sager, og at der fra centralt hold skal holdes øje med dette.
Til sidst har jeg to mindre, men meget vigtige retssikkerhedsmæssige anbefalinger,
For det første skal Familieretshuset forpligtes til at lave videndeling ved at offentliggøre anonymiserede afgørelser, praksisoversigter og lignende ligesom vi kender det fra Ankestyrelsen. Det vil gøre det lettere for parterne og deres advokater at forudsige deres retsstilling og efterfølgende tage beslutning om klage.
For det andet ser vi partshøringsfrister, som er urealistisk korte, særligt hvis man er afhængig af professionel hjælp. Det gør det vanskeligt for forældrene at komme til orde, så det skal der selvfølgelig ryddes op i. Det kan man bl.a. gøre, ved ikke at tælle weekenden i beregningen af fristerne.
Efter talen kunne repræsentanter fra Folketingets Socialudvalg og social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Rapporten som ligger til grund for mødet er støttet af Oak Foundation Denmark.
