Reglerne for udvisning af udlændinge, der begår strafbare forhold, fremgår i dag af udlændingelovens § 4, hvor en eventuel udvisning bl.a. skalvære forenelig med Danmarks internationale forpligtelser. Den hidtidige opfattelse har været, at retten til privat- og familieliv i den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8, umuliggør en yderligere skærpelse af reglerne, der ville muliggøre flere udvisninger. I en ny analyse har CEPOS dog set på hvilken betydning hhv. vedtagelsen af en række nyere erklæringer i Europarådet, der skal give medlemslandene større skønsmargin i udlændingesager, samt udviklingen i den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD)praksis, har for Danmarks mulighed for at skærpe reglerne på området.
“På grundlag af en række af de domme EMD har afsagt i sager omkring landes udvisning af kriminelle udlændinge i 2012, synes det tydeligt, at Domstolen har anlagt en mere tilbageholdende linje, der afspejler medlemsstaternes ønske om en bredere national skønsmargin på udlændingeområdet. F.eks. findes der en række eksempler på domme, hvor EMD nu har vurderet det foreneligt, at lande udviser kriminelle udlændinge, selvom de har både familiemæssig og langvarig tilknytning til opholdslandet. Netop det kriterium har ellers tidligere haft stor vægt og betydet, at danske domstole i en række tilfælde ikke har vurderet det muligt at udvise kriminelle udlændinge”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS, der også fremhæver, at Storbritannien i juli 2012 vedtog nye regler, der signifikant øger anvendelsen af udvisning i sager vedrørende udlændinge, der har begået alvorlig eller gentagen kriminalitet.
“Afgørende for, om nationalstater kan udvise kriminelle udlændinge, er selvfølgelig fortsat, at de nationale myndigheder og domstole foretager en grundig afvejning af de overordnede hensyn, EMD har opstillet i sin retspraksis, og at der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Men derudover synes nationalstaternes fastsættelse af længden af det efterfølgende indrejseforbud at spille en voksende rolle. Indrejseforbuddets længde har derfor fået stor betydning for udfaldet af en sag. Og netop det har betydning i dansk sammenhæng”, siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
“I danske udvisningssager af kriminelle udlændinge har udvisningen ofte været betinget i sager, hvor indrejseforbuddet ville have været bestandigt. Ved i stedet i højere grad at gøre udvisningerne ubetingede og indrejseforbuddet tidsbestemt, vil det i henhold til EMDs nuværende praksis, i øget omfang være muligt at udvise kriminelle udlændinge, der har begået alvorlig eller gentagen kriminalitet , selvom de har væsentlig større tilknytning til Danmark end til den stat, hvor de har statsborgerskab”, foreslår chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS
