En ny opgørelse fra CEPOS over antallet af love og bekendtgørelse, der muliggør tvangsindgreb uden retskendelse viser, at Retssikkerhedsloven fra 2005 ikke har haft den ønskede effekt og derfor ikke i tilstrækkelig grad beskytter borgere og private virksomheder mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb fra offentlige myndigheder.
Hensigten med vedtagelsen af Retssikkerhedsloven (2005) var at begrænse og opstille et retssikkerhedsmæssigt betryggende værn for offentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb uden retskendelse i såvel virksomheder som private hjem. Et formål med loven var derfor også at begrænse antallet af hjemler, der gav offentlige myndigheder mulighed for tvangsindgreb uden retskendelse. I 2003 var der ca. 185 love og bekendtgørelser mv., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb for offentlige myndigheder. I 2009 og 2010 kunne Cepos dokumentere at tallet var vokset til hhv. 225 og 234. I dag, ca. et år efter er tallene for love og bekendtgørelser steget til 235, og billedet er derfor stort set uændret. Hertil skal også lægges de nye endnu ikke vedtagne lovforslag, som vil udvide adgangen til kontrolbesøg uden retskendelse.
”Den nye opgørelse illustrerer med al tydelighed, at Retssikkerhedsloven ikke har virket efter hensigten. Den har hverken i betydeligt omfang begrænset antallet af love og bekendtgørelser eller sikret borgerne et effektivt værn mod vilkårlige indgreb. Selvom der er eksempler på, at visse hjemler i lovgivningen er blevet fjernet, er vi stadig langt fra målet”, konstaterer chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama. ”I dag er det fortsat muligt for eksempelvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uden retskendelse at få adgang til private personoplysninger hos revisorer, ligesom offentlige myndigheder frit kan få adgang til både private og offentlige landbrugsejendomme. Finanstilsynet kan uden retskendelse få adgang til ikke bare finansielle virksomheder men også virksomheder og personer, som har direkte eller indirekte forbindelse til den finansielle virksomhed og den finansielle virksomheds leverandører og underleverandører. Det er et voldsomt indgreb i både virksomheders og almindelige borgeres private liv”, siger Jacob Mchangama.
”Det er afgørende for virksomheder og borgeres retssikkerhed, at Retssikkerhedsloven ændres. Der skal i langt højere grad end i dag være pligt til at indhente forudgående retskendelser, ligesom undtagelsesbestemmelser herom kun bør anvendes i begrænset omfang. Desuden er det nødvendigt, at de nuværende love og regler gås igennem med en tættekam, så vi kan få luet ud i de mange lovmæssige hjemler, der udgør en trussel mod danskernes retssikkerhed”, siger chefjurist Jacob Mchangama.
Spørgsmål vedr. notatet kan stilles direkte til chefjurist Jacob Mchangama på mob.nr. 24664220
