Grundlovens § 72 fastslår, at en række tvangsindgreb, herunder husundersøgelser og indgreb i meddelelseshemmeligheden, kræver forudgående retskendelse, medmindre sådanne tvangsindgreb, som en særegen undtagelse, er hjemlet i lov. Også den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 yder en vis beskyttelse mod tvangsindgreb. I 2005 trådte retssikkerhedsloven i kraft. Denne lov skulle begrænse og opstille retssikkerhedsmæssigt betryggende rammer for offentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb uden retskendelse, herunder i private hjem. I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelse, m.v., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb for offentlige myndigheder. I dag er der omkring 225 love og bekendtgørelser, m.v., som tillader tvangsindgreb uden retskendelse. Tvangsindgreb bør være undtagelsen frem for reglen, og den omfattende og stigende anvendelse udgør et retssikkerhedsmæssigt problem.
Denne udvikling tyder derfor på, at retssikkerhedsloven ikke udgør et tilstrækkeligt effektivt værn. CEPOS foreslår derfor, at retssikkerhedsloven ændres. Pligten til at indhente forudgående retskendelser bør således udvides, adgang til private hjem bør som altovervejende hovedregel kræve forudgående retskendelse, og lovens undtagelsesbestemmelser bør fortolkes indskrænkende. CEPOS foreslår endvidere, at der i højere grad indføres materielle betingelser for tvangsindgreb i relevante love og bekendtgørelser. Der bør også foretages en generel revision af love og bekendtgørelser, der indeholder adgang for tvangsindgreb uden retskendelse. Revisionen foretages med henblik på at begrænse denne mulighed, således at den kun anvendes, når det er absolut nødvendigt.
