Regeringens hastelov kan skubbe til grænser for lovgivning, men der er dog en erkendelse blandt politikerne af, at vi står i en helt ekstraordinær situation, mener juridisk tænketank.
Det var et enigt Folketing, der sent torsdag aften stemte regeringens hastelov med tiltag mod coronavirus igennem. Den vanlige afstemningsknap var skiftet ud med en stående tilkendegivelse naturligvis med en vis afstand politikerne imellem. Loven giver blandt andet myndighederne ret til at tvangsbehandle og tvangsisolere smittede med coronavirus.
Og det er helt usædvanligt, siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia, der som juridisk tænketank har fokus på frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.
»Hvis Folketinget under andre omstændigheder havde indført en lovgivning, som gav en minister og andre myndigheder de her muligheder på et døgn, så vil vi jo sige, at det var et tegn på, at vi er ved at afvikle demokratiet. Men det er jo netop, fordi det er helt afgørende, at man så tidligt som muligt gør det her. Man kan endda argumentere for, at nogle tiltag skulle være indført nogle dage hurtigere«, siger han.
Han mener ikke, at hasteloven indikerer et retspolitisk skred.
»Det er klart, at de her midler skal håndteres med fornuft, omhu og proportionalitet af myndighederne. Det er noget, der skal håndteres og udøves med respekt for borgerne. Men det er vigtigt, at når vi kommer ud på den anden side og har stoppet den her hastige spredning, at vi så siger, at nu lægger vi de her instrumenter på hylden, og at det ikke bliver en måde, vi lovgiver på«, siger Jacob Mchangama.
Læs hele artiklen her.
