Trods flere advarsler, underretninger og opfordringer om hjælp svigtede både Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet deres ansvar og pligt til at gribe ind, da en dansk pige med somalisk baggrund i 2018 endte i genopdragelseslejr i Somalia. Nu stævner pigen, med støtte fra Advokatsamfundet og Justitia, de to myndigheder for ikke at have levet op til deres forpligtelser til at hjælpe.
I 16 måneder blev en dansk pige med somalisk baggrund, Amal, holdt mod sin vilje i genopdragelseslejre i Somalia tilbage i 2018. Her blev hun dagligt udsat for indoktrinering, frihedsberøvelse og vold og nedværdigende behandling, inden det til sidst lykkedes hende at flygte.
Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet, der begge har været involveret i forløbet, burde have gjort mere for at hjælpe Amal og tage vare på hendes sikkerhed før og under opholdet i genopdragelseslejren i Somalia, og da Amal flygtede fra lejren. Det mener Amal, der med sin advokat, Jonas Christoffersen, derfor har indgivet en stævning mod Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet ved retten i Aarhus. Her rejser Amal et krav om godtgørelse på i alt 400.000 kr., med påstand om, at de to myndigheder ikke har levet op til deres forpligtelser.
”Hvis de danske myndigheder havde levet op til deres ansvar, var den dengang 16-årige Amal fra Aarhus måske ikke endt i genopdragelseslejren, og hun ville måske være kommet hurtigere hjem. Vi mener, at Aarhus Kommune har et ansvar, fordi de ignorerede konkrete advarsler fra Amal om, at hendes forældre ville sende hende i en genopdragelseslejr, og Udenrigsministeriet har et ansvar, fordi de ikke reagerede effektivt og iværksatte de tiltag, man kan forvente, da hun flygtede fra lejren og bad om hjælp til at komme hjem,” forklarer Jonas Christoffersen.
Sagen indgår i Advokatsamfundets og Justitias retssagsprojekt, og de to organisationer har fået støtte ved Dreyers Fond til at dække omkostningerne i forbindelse med sagen sammen med Borgerretsfonden. Både Advokatsamfundet og Justitia mener, at sagen er principiel for at fastslå myndighedernes forpligtelse til at tage vare om retssikkerheden for borgere i en udsat situation.
”Fra politisk hold og i medierne var der et stort fokus på genopdragelsesrejser i den periode, og der blev med rette taget afstand fra, at børn og unge, der vokser op i Danmark, mod deres vilje blev sendt afsted og indoktrineret. Det medførte også lovændringer og myndighederne fik bl.a. flere muligheder for at kunne gribe ind og handle. Det mener vi står i skærende kontrast til myndighedernes ageren i den konkrete sag, og vi vil gerne have prøvet ved domstolene, om ikke myndighederne i de her meget alvorlige sager har pligt til at handle, så borgerens tarv varetages,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Justitia mener, at det er vigtigt at få placeret et myndighedsansvar, så lignende tragedier ikke gentager sig.
”I Tøndersagen, hvor vi så et lignende svigt og manglende ageren fra myndighederne, endte Tønder Kommune med at anerkende deres ansvar for tragedien og betale en godtgørelse til den forurettede pige uden en retssag. Aarhus kommune og Udenrigsministeriet har i denne sag valgt at afvise Amals krav om godtgørelse og anerkender dermed ikke deres ansvar i sagen. Ved at tage denne sag til domstolene håber vi at kunne give Amal rettens ord for, at kommunen og ministeriet har et ansvar for at beskytte og hjælpe børn, der er eller er ved at blive sendt til genopdragelseslejr i udlandet med de fysiske og psykiske overgreb, som det medfører. Samtidig håber vi, at afgørelsen kan være med til at sikre et stærkere beredskab hos myndighederne og dermed mindske risikoen for, at sådanne tragedier kan gentage sig,” siger Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia Danmark.
Amal har i december 2022 rejst krav om godtgørelse over for Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet, der begge har afvist kravet. Amal bor i dag i Danmark, hvor hun studerer på en videregående uddannelse.
For yderligere kontakt:
Advokat Jonas Christoffersen: 4123-8861 / jc@oclaw.dk
Advokatsamfundet:
Kommunikations- og pressechef, Rasmus Holm Thomsen 2679-8350 / rht@advokatsamfundet.dk
Justitia:
Direktør, Justitia Danmark, Birgitte Arent Eiriksson, 41103894 / birgitte@justitia-int.org
Fakta om stævningen
I sagen rejses et krav om godtgørelse på i alt 400.000 kr. under henvisning til tre påstande:
1) At Aarhus Kommune ikke gjorde nok for at forebygge, at Amal blev sendt i genopdragelseslejr
Aarhus Kommune vidste i perioden juli 2017 til juli 2018, at der var risiko for, at Amal ville ende i muslimsk genopdragelseslejr i Somalia, hvor kun kunne blive udsat for grove overgreb.
Offentlige myndigheder har efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) dels en pligt til at iværksætte en undersøgelse af sager, hvor der er en rimeligt begrundet mistanke om, at en borger behandles eller risikerer at blive behandlet i strid med bl.a. EMRK artikel 3 (det processuelle krav), dels en pligt til at tage rimelige skridt til at beskytte en borger med behandling i strid med bl.a. EMRK artikel 3 (det materielle krav).
Aarhus Kommune har tilsidesat sin positive pligt til at forebygge risikoen for, at Amal – som det skete i juli 2018 – blev sendt i muslimsk genopdragelseslejr i Somalia.
For dette skal Aarhus Kommune betale 300.000 kr.
2) At Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet ikke gjorde nok for effektivt at undersøge, om Amal ufrivilligt var anbragt i en genopdragelseslejr
Hverken Aarhus Kommune eller Udenrigsministeriet gjorde nok for at undersøge mistanken om, at Amal var anbragt i en muslimsk genopdragelseslejr i Somalia. Det til trods for at det i perioden fra august 2018 / februar 2019 frem til november 2019 stod henholdsvis kommunen og ministeriet klart, at Amal kunne være sendt i genopdragelseslejr.
Når der foreligger en rimeligt begrundet mistanke om mishandling eller andre forhold omfattet af bl.a. EMRK artikel 3, er offentlige myndigheder forpligtede til at iværksætte en undersøgelse. Denne undersøgelse skal være tilstrækkelig til at afdække, om der skal iværksættes foranstaltninger til at beskytte den pågældende borger. Hverken Aarhus Kommune eller Udenrigsministeriet tog skridt til effektive og rimelige undersøgelser af mistanken om, at Amal var ufrivilligt anbragt i en muslimsk genopdragelseslejr i Somalia.
For dette skal Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet tilsammen betale 50.000 kr.
3) Udenrigsministeriet gjorde ikke nok for at bistå Amal med at komme i sikkerhed og vende hurtigt hjem til Danmark
Udenrigsministeriet vidste, at Amal opholdt sig i skjul i Mogadishu og fortsat var i risiko for at blive identificeret og returneret til genopdragelseslejren. Alligevel blev der ikke iværksat effektive skridt til at få Amal i sikkerhed.
Udenrigsministeriet blev således i februar 2019 orienteret om Amals sag og blev den 9. november 2019 kontaktet af Amal. Men Udenrigsministeriet tog først den 19. januar 2020 effektive skridt til at bistå hendes hjemrejse ved at rette henvendelse til de somaliske myndigheder. Dagen efter kunne ambassaden bestille hjemrejsebilletter til Amal, hvorefter ambassadøren den 21. januar 2020 kunne rejste til Somalia og derfra ledsagede Amal ud af Somalia.
Ifølge EMRK skal stater i sager, hvor der foreligger ekstraordinære omstændigheder vedrørende statsborgerens ophold i udlandet, sikre en effektiv beskyttelse og undgå vilkårlighed i sagsbehandlingen.
Dette har Udenrigsministeriet ikke levet op til.
For dette skal Udenrigsministeriet betale 50.000 kr.
Amals historie
Historien om Amal har været dækket af flere medier.
Amal vokser op i en forstad til Aarhus, hvor hendes forældre er en del af et muslimsk miljø af somaliere. Amal er i sin barndom og tidlige ungdom underlagt regler om beklædning, aktiviteter og skal også gå i koran-skole.
I 2017 fortæller Amal i fortrolighed nogle andre piger i det somaliske miljø, at hun er ateist. Den oplysning kommer forældrene for øre, og fører til, at Amal bliver udsat for fysisk vold, trusler på livet og trusler om at blive sendt i muslimsk genopdragelseslejr i Somalia. Faderen bliver senere også dømt ved retten for vold mod Amal.
En voldsom episode fører til, at Amal må flygte fra familien under en tur til Lalandia. Herefter fortæller hun politiet og myndighederne om volden og truslerne. Efter episoden lader Amal sig ved flere lejligheder også anbringe på opholdssteder og safehouses, for at komme væk fra familien. Hun får ligeledes kontakt med støttegruppen ”Eftertro”.
Amal bliver efter politianmeldelsen tilknyttet familiecenteret ved Aarhus Kommune. Amal fortæller løbende og ved flere lejligheder sagsbehandlere om forældrenes trusler om at sende hende på genopdragelseslejr i Somalia. Kommunen iværksætter derfor blandt andet en §50-undersøgelsde af Amal (Børnefaglig undersøgelse, som skal afdække et barns behov for støtte, og hvordan der kan sættes). Undersøgelsen bliver aldrig færdiggjort.
I løbet af perioden eskalerer situationen, og Aarhus Kommune holder flere møder med Amal og med Amal og hendes mor. Amal berettede igen om trusler. I en rapport noterer kommunen bl.a., at Amal har fortalt, at hendes far har tuet med at dræbe hende, hvis hun ikke retter ind, og at hun er blevet truet med at blive sendt på opdragelseslejr i Somalia.
Amal lader sig akutanbringe tre gange i en periode på otte måneder i 2017-2018, fordi forholdet til forældrene er anstrengt, og fordi forældrene ikke vil acceptere hendes fravalg af religionen. Der bliver i 2017-2018 foretaget mindst 17 underretninger fra andre myndigheder til kommunen på Amals sag.
Amal forsøger i løbet af perioden at flytte hjem og få det til at fungere, men uden held. En sagsbehandler noterer, at han er tiltagende bekymret for konfliktniveauet i familien. Kommunen noterer også, at Amals mor på et møde spørger sagsbehandleren fra Aarhus Kommune, om han kan støtte hende i at sende Amal til Somalia.
Den 11. april 2018 bliver Amal – efter morens ønske, og mod Amals ønske – hjemgivet til familiens hjem fra et børnehjem, hvor hun har været akut, midlertidigt anbragt.
Den 28. maj 2018 lukker Aarhus Kommune Amals sag. Det sker efter en henvendelse fra Amals mor, der blot meddeler kommunen, at familien ikke har brug for hjælp. På trods af de mange underretninger fra andre myndigheder, og på trods af Amals egne beretninger, voldsepisoder og trusler, bliver Amal aldrig hørt om, at sagen lukkes.
I juli 2018 får forældrene lokket Amal med på ferie i Somalia. På dette tidspunkt føler Amal sig isoleret og alene, og uden mulighed for at få hjælp. Derfor indvilger hun i rejsen for at forsøge at please moderen.
Men kort tid efter ankomsten til Somalia placerer forældrene Amal i en genopdragelseslejr. Her er hun noget tid, hvorefter Amal bliver flyttet til en ny lejr. I alt opholder hun sig i ca. 16 måneder i genopdragelseslejrene, før det lykkedes hende at flygte.
I august 2018 får Aarhus Kommune en henvendelse fra Amals uddannelsessted, Aarhus Tech. Aarhus Tech er bekymret for Amal, da hun ikke kommer i skole efter sommerferien. Skolen underretter kommunen om, at Amal har været på ferie i Somalia med familien, og at det ikke længere er muligt at komme i kontakt med hverken Amal eller den øvrige familie.
En ny sagsbehandler fra Aarhus Kommune kontakter to dage senere studievejlederen på Aarhus Tech og skolens rektor, der begge er meget bekymrede, da heller ikke klassekammeraterne ved, hvor Amal var, og da hun ikke har været aktiv på Facebook gennem længere tid.
I månederne efter, frem til februar 2019, forsøger sagsbehandleren to hjemmebesøg og sender et brev til moren, der imidlertid er flyttet til Somalia med Amal. Da man ikke kan få kontakt, inddrog sagsbehandleren Aarhus Kommunes Team for Æresrelaterede Konflikter (TÆK).
Den 6. februar 2019 skriver Amal via Messenger til en veninde, at hun har brug for hjælp, fordi hun er indespærret i Somalia. Herefter bliver politiet kontaktet. En veninde samt en repræsentant fra hjælpeorganisation ”Eftertro”, der tidligere har hjulpet Amal, fortæller politiet, at Amal efter deres opfattelse er blevet bortført, og at hun opholder sig ufrivilligt i Somalia. Politiet videregiver oplysningen til Aarhus Kommune.
I marts noterer Aarhus Kommune, at de har fået meddelelse fra politiet om, at politiet ikke kan undersøge sagen, da Amal er under 18 år. Kommunen noterer dette, samt at veninden er blevet rådgivet og vejledt, såfremt hun igen får kontakt med Amal. Ligeledes skriver kommunen, at Udenrigsministeriet har orienteret ambassaden i Nairobi, Kenya, såfremt de får en henvendelse.
I november 2019 lykkes det Amal at flygte fra lejren sammen med flere andre piger. Herefter opholder hun sig på forskellige skjulesteder og safehouses i Mogadishu i Somalia.
Den 9. november kontakter Amal ambassaden i Nairobi som det første under sin flugt. Senere drøfter Amal med ambassaden, om der er udstedt et udrejseforbud, og at hun skal have lavet et nyt pas, så hun kan komme ud af landet. Det bliver samtidig drøftet om, der er safehouses, som Amal kan tage til, indtil hun kan komme ud af landet.
Godt en uge senere skriver Amal til Udenrigsministeriet, at hun har fundet ud af, at hendes mor har fået hende efterlyst og eftersøgt i Somalia. Herefter finder Amal selv forskellige opholdssteder, men er meget nervøs, fordi der ledes efter hende. Først efter 2-3 uger identificerer Udenrigsministeriet et sikkert sted, hvor Amal kan opholde sig.
Den 2. januar 2020 bekræfter det somaliske udenrigsministerium, at Amal har et udrejseforbud.
Den 18. januar 2020 kontakter TV2 Udenrigsministeriet for at gøre opmærksom på en artikel i en somalisk avis, hvoraf det fremgår, at Amals mor har oplyst, at datteren er kidnappet af præsidentens garde, og at garden krævede penge for at frigive datteren.
Søndag den 19. januar 2020 tager ambassaden i Nairobi telefonisk kontakt til de somaliske myndigheder, hvorefter udrejsetilladelsen bliver givet, så Amal kan forlade Somalia.
Den 20. januar 2020 køber Ambassaden i Nairobi en flybillet til Amal, og dagen efter henter Danmarks ambassadør Amal i Mogadishu, hvorefter Amal rejser sammen med ambassadøren til Kenya og derfra videre til Danmark.
Efter Amal er kommet hjem starter hun på en uddannelse. Hun går i dag på en videregående uddannelse.
Amal har ved breve af 15. december 2022 rejst krav om godtgørelse over for Aarhus Kommune og Udenrigsministeriet, der begge har afvist kravet.
