Rapport: Hvem støtter ytringsfrihed?

Report:Who In The World Supports Free Speech? [ENG]

Ytringsfrihed er en grundlæggende del af liberalt demokrati og giver mulighed for at udtrykke meninger, udfordre myndigheder og deltage i den offentlige debat. På globalt plan er ytringsfriheden dog under pres, og flere lande oplever tilbagegang i beskyttelsen af denne rettighed. Rapporten Who Supports Free Speech (udgivet af The Future of Free Speech-projektet) analyserer data fra 33 lande (herunder Danmark) for at belyse mønstre og tendenser i, hvordan befolkningerne forholder sig til ytringsfrihed.

Opsummering af de væsentligste resultater:

Støtten til ytringsfrihed varierer betydeligt mellem lande. Den gennemsnitlige opbakning på tværs af række spørgsmål samlet i The Future of Free Speech-indekset går fra 54 % (Jordan) til 88 % (Norge). Den største og mest konsistente opbakning findes i Skandinavien (Danmark er nummer to med 87 %). De mest rige og demokratiske er typisk karakteriseret ved høj og konsistent opbakning til ytringsfrihed, mens de laveste niveauer af opbakning findes i muslimsk-dominerede lande samt lande i det globale syd.
Mens kritik af regeringen er bredt accepteret globalt, er der mindre og mere varieret accept, når det gælder ytringer, der kan opfattes som krænkende over for religion, minoriteter og nationale symboler, eller som støtter homoseksuelle ægteskaber. Desuden har mange forbehold for ytringsfrihed, hvis det kan gå ud over den nationale sikkerhed eller økonomisk stabilitet.
Siden 2021 har 12 lande oplevet et væsentligt fald i støtten til ytringsfrihed, mens kun 6 har haft en væsentlig stigning. Japan, Israel og USA har oplevet de største fald. I USA er det specielt de yngre generationer og folk med college-uddannelse, der er blevet mindre tolerante.
Der er nogle tydelige forskelle mellem køn og alder i synet på ytringsfrihed. Kvinder er generelt mindre tolerante over for følsomme og kontroversielle udsagn om religion, minoriteter og nationale symboler, mens de til gengæld bakker mere op om retten til at udtrykke støtte til homoseksuelle ægteskaber. Ældre borgere er mere tilbøjelige til at acceptere kritik af regeringen end yngre.
Skepsis mod kunstig intelligens i forbindelse med ytringsfrihed er meget udbredt. I alle lande er der flertal, som vil regulere kontroversielt AI-generet indhold, særligt deepfakes af politikere, men også følsomme og kontroversielle ytringer om religion, minoriteter og nationale symboler. Skepsissen er større over for de samme typer af ytringer, hvis de er generet af AI, og folk er mere villige til at begrænse AI end sociale medier. Mange foretrækker, at både regeringen og udbyderne af AI-værktøjerne (såsom chatGPT og Copilot) skal regulere brugen.

Global støtte til ytringsfrihed

Støtten til ytringsfrihed varierer markant mellem landene. Skandinaviske lande, herunder Danmark, ligger i den absolutte top, mens mange muslimsk-dominerede lande og lande i det globale syd har lavere opbakning. Danmark rangerer som nummer to på Future of Free Speech Index, hvilket vidner om en stærk opbakning til åben debat og fri meningsudveksling.

Det er værd at bemærke, at også Ungarn og Venezuela, der har oplevet meget demokratiske tilbageslag i de seneste år, har en høj grad af offentlig støtte til ytringsfrihed.

Ændringer i holdninger til ytringsfrihed siden 2021

I Danmark har støtten til ytringsfrihed forblevet stabil på de forskellige spørgsmål siden 2021. Tolv lande har oplevet fald i støtten til ytringsfrihed, mens kun seks har set nævneværdige forbedringer i samme periode. Japan, Israel og USA repræsenterer de største fald. Til gengæld har Indonesien, Malaysia og Pakistan oplevet en stigende støtte, men de rangerer stadig lavt.

Demografiske forskelle i holdninger til ytringsfrihed

I Danmark er forskellene mellem køn og alder mindre udtalte end i mange andre lande. Generelt set er der en række klare demografiske forskelle i synet på ytringsfrihed. Kvinder er generelt mere tilbøjelige til at støtte begrænsninger på ytringer, der kan opfattes som krænkende over for minoriteter, religion og nationale symboler. Til gengæld er de mere tolerante over for ytringer, der udtrykker støtte til homoseksuelle forhold. Ældre borgere har en større accept af kritik af regeringen, men er mindre tolerante over for udsagn, der potentielt kan skade national sikkerhed eller økonomisk stabilitet.

Kunstig intelligens (AI) og ytringsfrihed

Der er en udbredt skepsis over for AI-genereret indhold i alle lande, når det drejer sig om følsomme og kontroversielle emner. Der er en stærk modstand mod brugen af AI til at skabe indhold, der er stødende over for minoriteter eller religioner, samt mod deepfakes af politikere, som betragtes som særligt problematiske. Samtidig er folk generelt er mere tolerante over for samme typer af udsagn, når de udtrykkes af individer eller medier, end når de genereres af AI-værktøjer. Denne forskel er især markant i latinamerikanske lande, Spanien, Frankrig, Japan og Ungarn.

Note: De grønne søjler henviser til almindelige ytringer, mens de røde hensviser til AI-genererede ytringer.

Der er en bred opbakning til regulering af AI-genereret indhold (såsom chatGPT og Copliot), hvor flertallet i næsten alle lande foretrækker en kombination af regulering fra regeringer og teknologivirksomheder. Kun i Frankrig og Taiwan er denne holdning mindre fremtrædende, mens modstanden mod regulering er størst i Indien, Pakistan og Venezuela. Der er desuden større opbakning til regulering af AI-værktøjer sammenlignet med sociale medier (såsom Facebook og Instagram).

Endelig er der betydelige forskelle på tværs af lande i holdningerne til AI-genereret indhold. Japan og Venezuela viser lavere tolerance for AI-genereret indhold, end deres generelle støtte til ytringsfrihed ville indikere, mens Indien, Pakistan og Sydafrika er mere åbne for brugen af AI, især når det gælder deepfakes af politikere.

Grænserne for ytringsfrihed: følsomme, kontroversielle og potentielt kostbare udsagn

Selvom der generelt er stærk støtte til ytringsfrihed, er folk mere villige til at acceptere begrænsninger, når det gælder bestemte typer af følsomme og kontroversielle udsagn. Kritik af regeringen er bredt accepteret globalt (90%). Til gengæld er opbakningen lavere, når det gælder udsagn, der kan opfattes som krænkende over for minoriteter (44 %), egen religion (64%), nationale symboler (41%), eller udtrykker støtte til homoseksuelle forhold (84%). Opbakningen er også lavere, hvis ytringer er potentielt skadelige for den nationale sikkerhed (46%) eller økonomisk stabilitet (69%).

Danmark er blandt de lande, hvor ytringsfriheden er mest ubetinget accepteret, men det gælder i mindre grad, hvis ytringer er til fare for den nationale sikkerhed. I det tilfælde er danskere mere parate til at lade regeringen indføre begrænsninger og ligger kun nummer 29 ud af de 33 lande.

Faldende opbakning til forskellige typer af ytringer i USA

Opbakning til forskellige former for ytringsfrihed i USA varierer markant afhængigt af ytringens karakter. Mens retten til at kritisere regeringen fortsat har bred opbakning, er der sket et fald i accepten af visse kontroversielle ytringer, særligt blandt yngre generationer og college-uddannede.

Støtten til retten til at kritisere regeringen er stadig meget høj i USA. En stor majoritet af befolkningen mener, at borgere frit skal kunne kritisere regeringen uden frygt for repressalier. Men accepten af ytringer, der kritiserer deres egen religion, minoriteter eller nationale symboler er faldet markant i USA. Desuden er der færre, som vil tillade ytringer, som er positive over for homoseksuelle forhold.

Konklusion

Danskerne opbakning til ytringsfrihed er relativt konsistent på tværs af emner og ligger blandt de højeste i verden. Selvom der overordnet set er bred støtte til ytringsfrihed i alle dele af verden, varierer denne støtte betydeligt på tværs af lande, typen af ytringer og samfundsgrupper. Siden 2021 er opbakningen til ytringsfrihed faldet i flere lande, end den er steget. Samtidig er der en dyb skepsis over for at lade generativ AI fremstille potentielt stødende, krænkende og misinformerende indhold. På den baggrund er det ikke overraskende, at der er bred enighed om, at AI-værktøjer bør reguleres både af regeringer og teknologiselskaber, at efterspørgslen efter regulering er højere end i forbindelse med sociale medier.

Støtten til ytringsfrihed er ofte betinget af emnet. Mens kritik af regeringer generelt accepteres, er der markant mindre tolerance over for ytringer, der fornærmer minoriteter, religion eller nationale symboler, støtter homoseksuelle forhold eller udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller økonomisk stabilitet.

Disse mønstre og udviklinger i befolkningernes holdninger peger på en større samfundsmæssig debat om balancen mellem frihed og regulering, især i en tid præget af øget politisk polarisering og teknologiske udfordringer. Fundene understreger behovet for en grundig og nuanceret diskussion om, hvordan ytringsfriheden bedst sikres i en digital tidsalder.