|
|---|
Rapporten behandler økonomisk vold som en del af psykisk vold i nære relationer inden for rammerne af dansk straffelov. Økonomisk vold er kendetegnet ved handlinger, der berøver en person kontrollen over økonomiske ressourcer, herunder ejendom, penge eller arv fra familien. Det indebærer også dominans, manipulation eller skadelig udnyttelse af økonomiske forhold til at undertrykke en anden person. Økonomisk vold kan opstå i forskellige sociale sammenhænge, herunder inden for parforhold og familierelationer.
Psykisk vold blev selvstændigt kriminaliseret med indførelsen af straffelovens § 243 i 2019, hvilket markerede en banebrydende udvikling i opfattelsen og kriminaliseringen af psykisk vold. Økonomisk vold betragtes som en underkategori af psykisk vold, men dens omfang og karakter er kun beskrevet i meget begrænset omfang i straffelovens forarbejder. Straffelovens § 243 repræsenterer dog et vigtigt skridt i retning af en bredere forståelse af psykisk vold i dansk ret og en mere klar definition af økonomisk vold.
Der er ingen selvstændige opgørelser over omfanget af økonomisk vold som led i psykisk vold. Justitsministeriet og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) estimerer på tværs af forskellige kortlægninger af området, at psykisk vold generelt er en af de mest udbredte voldsformer i Danmark. Samtidig estimerer Justitsministeriet, at anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold er markant lavere end ved andre former for kriminalitet. Herudover viser en opgørelse af domfældelser for psykisk vold i Danmark fra 2022, at domfældelsesprocenten for personer, som er tiltalt i en straffesag, kun ligger på 6,8 procent, hvilket er lavere end ved andre former for personfarlig kriminalitet.
Med udgangspunkt i samspillet mellem en juridisk definition af psykisk vold, som kun i begrænset omfang indkredser økonomisk vold, og erfaringerne fra praktikere og voldsofre, udfolder rapporten de udfordringer, der ofte opstår, når økonomisk vold underlægges retlig behandling.
I rapporten identificeres en række retssociologiske og juridiske udfordringer ved økonomisk vold, som bl.a. omfatter:
| Kompleksiteten af økonomisk vold | |
 |
At økonomisk vold normalt er en del af et samlet voldskompleks, hvor flere forskellige former for vold indgår i forening. Ofrenes beretninger reflekterer denne sammensatte situation, og de skelner ikke nødvendigvis mellem psykisk og økonomisk vold. |
| At samlivsrelationen mellem offer og gerningsperson skaber en særlig situation, hvor volden kan eskalere, fordi offeret afgiver dele af sin økonomiske selvstændighed til gerningspersonen, og fordi parterne tilbringer megen tid sammen. | |
| At offerets selvopfattelse og hukommelse påvirkes af volden således, at offeret mister troen på, at offerets opfattelse af virkeligheden er korrekt. Gerningspersonens virkelighedsopfattelse påtvinges offeret via vedvarende manipulation, hvilket betyder, at offeret kan have svært ved at huske bestemte hændelser og fremkomme med en sammenhængende forklaring. | |
| At volden over tid normaliseres og bliver mere underspillet og usagt, hvilket gør det vanskeligere for offeret at beskrive, hvad de har været udsat for. | |
| At offeret isoleres fra omgivelser samt venner og familie i takt med, at volden tager til, og offeret derfor ender med at være afhængige af gerningspersonen. | |
| At offeret ikke nødvendigvis opfatter den økonomiske udnyttelse som vold, og derfor ikke anmelder sagen til politiet før langt senere i forløbet, hvis overhovedet. | |
| At offeret er i tvivl om sine rettigheder, samt om hvor og hvordan der kan søges om hjælp. | |
| At offeret støder på udfordringer i forbindelse med anmeldelsessituationen hos politiet, hvor der vejledes om ikke at anmelde, eller hvor offeret oplever at være til besvær og ikke at blive taget alvorligt. | |
| Offerets møde med politi og krisecentre | |
 |
At der på tværs af de forskellige politikredse eksisterer et uensartet vidensgrundlag om psykisk vold. |
| At politiet er udfordret i efterforskningen af sager om psykisk vold som følge af den svære bevisbyrde og generelle udfordringer med at efterforske den økonomiske del af sagerne. | |
| At efterforskningen af psykisk vold kan blive nedprioriteret i sagskomplekser, der også indeholder andre straffelovsovertrædelser, eksempelvis på grund af den lave sandsynlighed for straf og på grund af begrænsede ressourcer i efterforskningen. | |
| At ofre for økonomisk vold oplever vanskeligheder med at indsamle beviser, da økonomisk vold sjældent efterlader synlige spor som fysisk vold, hvilket vanskeliggør bevisførelsen i sagerne. | |
| At offeret i udpræget grad søger hjælp til sine akutte problemer ved krisecentre for voldsramte, men at krisecentrene har vanskeligt ved at hjælpe ofre med at imødegå deres økonomiske udfordringer. | |
| At krisecentrenes henvendelser til politiet ikke nødvendigvis afstedkommer, at der oprettes en sag, fordi de ikke er overførbare til politiets retlige kontekst. Generelt beskriver medarbejdere fra både politiet og krisecentre, at deres indbyrdes forståelse af psykisk vold kan give anledning til misforståelser, når de kommunikerer med hinanden. | |
| Den økonomiske volds effekter og genoprejsning for offeret | |
 |
At der blandt politifolk, krisecentermedarbejdere og banksektoren hersker tvivl om, hvordan man bedst håndterer spørgsmålet om offerets økonomiske genoprejsning, herunder hvordan offeret vejledes bedst muligt |
| At ofre for økonomisk vold er særligt sårbare over for misbrug af digital signatur, primært fordi mange af dem lever i parforhold præget af tillid. Dette tillidsforhold kan være dybt rodfæstet, da de ofte deler deres daglige liv og bolig med deres partner. Den tætte relation gør det lettere for gerningspersonen at få adgang til offerets digitale signatur (som f.eks. MitID og andre enheder), der giver adgang til bankkonti, lånoptagelse mv. | |
| At den øgede digitalisering i Danmark og indførelsen af digital signatur skaber udfordringer for ofre for økonomisk vold, da den ikke kræver offerets tilstedeværelse og fysiske underskrift, hvilket gør det vanskeligt at verificere den rette underskriver af et dokument. | |
| At der er uklarhed om regler og ansvar for misbrug af digitale signaturer på grund af lovgivningen, herunder betalingsloven, kreditaftaleloven og hvidvaskreglerne. Dette skaber en ulige beskyttelse af ofrene, især når det kommer til ansvarsfordelingen mellem banker og andre långivere, f.eks. kviklånsudbydere. | |
| At erstatning som følge af økonomisk vold er vanskelig, da det er svært at bevise psykiske skader og varige mén, og den nuværende lovgivning primært fokuserer på personskader. | |
| At tidligere domme viser, at domstolene kun i få tilfælde tager stilling til det økonomisk spørgsmål i straffesagen, og at det ofte udskydes til et civilretligt søgsmål som ofre har svært ved at navigere i, eller som de ikke er i stand til at overskue. | |
| At tidligere domme viser, at sagerne underlægges en uensartet behandling, fordi psykisk vold, herunder økonomisk vold, er vagt definerede i lovgivningen. | |
| At vidnebeviset, særligt i forhold til troværdighedsvurdering, spiller en stor rolle i sagerne, hvilket stiller offeret i en udfordrende situation. | |
| Rapporten indeholder følgende anbefalinger: | |
 |
At Rigsadvokaten og/eller Rigspolitiet skal udarbejde anbefalinger til, hvordan politikredsene kan øge deres generelle kendskab til økonomisk vold som led i psykisk vold og hvilken dokumentation, som er relevant at indsamle under efterforskningen. |
| At Rigsadvokaten og/eller Rigspolitiet skal indføre en fast procedure for efterforskning af psykisk vold, der forpligter politiet til under afhøringer af offeret at afsøge, om der tillige har været tale om økonomisk vold. Det gælder også i de situationer, hvor offeret ikke selv kommer ind på dette. | |
| At justitsministeren skal sikre, at ofre for økonomisk vold automatisk får beskikket en bistandsadvokat, hvilket giver offeret mulighed for at få hjælp, rådgivning og vejledning både under sagens efterforskning og senere, hvis sagen skal for retten. Retten til bistandsadvokat skal desuden udstrækkes til efterfølgende behandling af erstatningsspørgsmål. | |
| At retspræsidenterne i de enkelte retskredse, og i landsretterne, drøfter med de ansatte dommerfuldmægtige, retsassessorer og dommere, hvordan domstolene i videst muligt omfang kan behandle erstatningsspørgsmålet i sammenhæng med straffesagen. | |
| At justitsministeren snarest muligt finder løsninger, som skal sikre, at ofre for økonomisk vold får den nødvendige økonomiske hjælp til at gøre deres ret gældende ved domstolene, når de vil anlægge en civil sag om erstatning mod gerningspersonen. Det samme gælder når långiver eller andre kreditorer anlægger sager mod offeret om gæld, som kan henføres til straffesagen. Udarbejdelse af sådanne løsninger kan f.eks. indgå i arbejdet ved det af Justitsministeriet nedsatte lovforberedende udvalg om retshjælp og fri proces. | |
| At justitsministeren skal oprette et nationalt forum for deling af viden om økonomisk vold, bestående af bl.a. politiet, krisecentre, banksektoren, gældsrådgivere og andre relevante myndigheder. | |
| At justitsministeren skal oprette en digital platform, der samler og formidler gældende lovgivning og anden relevant viden om økonomisk vold. | |
| At justitsministeren, erhvervsministeren i eventuelt samarbejde med digitaliseringsministeren skal nedsætte en ekspertgruppe el.lign., som skal udarbejde en kommissionsbetænkning om forbedring af retsstillingen for ofre for økonomisk vold. Dette arbejde bør omfatte spørgsmål om: | |
|
|
|
|
|
|
|
|
| At adgangen til gældssanering gøres lettere for ofre for økonomisk ved: | |
|
|
|
|
Kommentarer og spørgsmål:
Kommunikationschef Søren Staghøj, 25485912, soren@justitia-int.org
