RAPPORT:Usynlige Udsatte i Danmark |
---|
Projektet ”Usynlige Udsattes Retsstilling” er et treårigt samfundsjuridisk forskningsprojekt, der har til hensigt at styrke retsstillingen for usynlige udsatte i samfundet. Projektet omfatter udsatte personer i Danmark, der på forskellig vis har svært ved at komme til orde i den offentlige debat og/eller opnå politisk bevågenhed, og som i varierende grad lider under retssikkerhedsmæssige udfordringer.
Baggrundsrapporten er resultatet af projektets første fase, hvor de usynlige udsatte grupper, som lider under manglende retssikkerhed, er blevet identificeret, og deres udfordringer er beskrevet.
Formålet med baggrundsrapporten er ikke at finde juridiske løsninger på de retssikkerhedsmæssige udfordringer, som er identificeret i denne første fase af projektet. Dette indgår i projektets anden fase, som består i udarbejdelse af en række udvalgte juridiske analyser om de identificerede gruppers retssikkerhed og rettigheder. Justitia er i fuld gang med denne del af projektet.
I denne rapport har Justitia, på baggrund af en omfattende dataindsamling, identificeret 15 grupper i samfundet, som er omfattet af projektets ramme:
Hver gruppe har deres egne udfordringer, men der er også gennemgående fund og problemstillinger på tværs af grupperne:
Fælles for de 15 grupper er herudover en række generelle forvaltningsretlige udfordringer, bl.a. i relation til følgende: (1) Manglende vejledning, (2) manglende begrundelse for en afgørelse, (3) lang sagsbehandlingstid, (4) digitale udfordringer, (5) kompleks lovgivning, som går på tværs af fagområder og (6) internationale forpligtelser, som øger regelkompleksiteten.
Læs pressemeddelelse om rapporten
—