KONTAKT   |   SITEMAP   |     NYHEDSBREV

Regeringen udskyder PET-loven

0

Regeringen har i dag meldt ud, at lovforslaget om udvidede beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste (PET) udskydes til efter sommerferien.

Hos Justitia ser vi udskydelsen som et tydeligt resultat af den brede og principielle modstand, som både civilsamfundsorganisationer, forskere og politiske partier har rejst mod forslaget. Bekymringerne har især handlet om manglende demokratisk kontrol og risikoen for indgreb i borgernes ret til privatliv og retssikkerhed.

Det er positivt, at der nu bliver skabt rum til en mere grundig og oplyst politisk debat om balancerne mellem sikkerhed og frihedsrettigheder. Men udskydelse er ikke det samme som aflysning. Justitia vil derfor følge den videre proces tæt og arbejde for, at eventuelle nye initiativer hviler på et klart retsstatsligt fundament med respekt for borgernes grundlæggende rettigheder.

Vi vil gerne takke alle de organisationer, forskere og politiske aktører, der har været med til at løfte kritikken – og som har bakket op om det åbne brev, vi udsendte tidligere på ugen. Det viser, at det nytter at insistere på gennemsigtighed, proportionalitet, respekt for frihedsrettigheder og ansvarlighed i lovgivningsarbejdet.

Læs det åbne brev.

Forfatter

Comments are closed.