|
|---|
Ny Justitia rapport peger på retssikkerhedsbrister, når forældremyndig-hedssager eskalerer og behandles i Familieretshuset
Vilkårlighed i visitationen af sager, fald i anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagsbehandlere, der ikke har talt med begge parter i sagen, er nogle af de retssikkerhedsmæssige bekymringer som Tænketanken Justitia rejser i en ny rapport. Justitia fremsætter en række anbefalinger, som kan forbedre retssikkerheden i særligt de konfliktfyldte sager, som nogle gange også kan udvikle sig til samarbejdschikane til skade for både børn og forældre.
Når forældre går fra hinanden, bliver der vendt op og ned på barnets liv. Forældrene ønsker ikke længere at have et liv sammen, men de skal alligevel samarbejde om deres barn. Et samarbejde, der er nødvendigt, fordi barnet har ret til at have begge forældre i sit liv. Der er ofte mange følelser på spil i disse sager, og uenigheder om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan hurtigt udvikle sig til konflikter, der i sidste ende kan resultere i samarbejdschikane. Samarbejdschikane er situationer, hvor forældre på chikanerende vis forsøger at afholde den anden forælder fra at have kontakt med barnet.
”Det høje konfliktniveau, der kan opstå i denne type sager, tryktester vores retssikkerhed. Konsekvensen er, at barnet kan blive afskåret fra kontakten med en af sine forældre, ligesom forælderen, der udsættes for samarbejdschikanen, kan blive frataget kontakten med sit barn, selvom personen ikke har gjort noget forkert. Sådanne sager har afgørende betydning for børn og forældres liv. Derfor skal sagerne behandles hurtigt og med et betryggende retssikkerhedsniveau, så vi kan sikre, at alle parter i sager kommer videre på en god måde. Det kræver både at Familieretshuset har tilstrækkelige ressourcer og et effektivt system uden retssikkerhedsmæssige brister. ” siger Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson.
I rapporten har Justitia fokuseret på udvalgte problemstillinger i relation til sagsbehandlingsregler og sagsskridt, der gælder for Familieretshuset i forældreansvarssager. Justitias undersøgelse viser, at der på flere punkter er betænkeligheder ved den nuværende praksis, som skaber en forringet retssikkerhed for forældrene.
| Konklusion | Anbefaling |
|---|---|
Familieretshusets visitation af sagerBeslutningen om, hvilket sagsbehandlingsspor sagen skal køre i, har indflydelse på, hvordan sagen bliver oplyst, og om sagen skal afgøres i Familieretshuset eller af familieretten. Det har i den forbindelse bl.a. betydning, om en forælder angiver at være udsat for psykisk vold fra den anden forælder. I det ansøgningsskema forældrene skal udfylde, er det imidlertid uklart, hvordan psykisk vold defineres. Det medfører risiko for, at sagen bliver visiteret til det forkerte sagsbehandlingsspor. Desuden er Familieretshuset ikke forpligtet til at omvisitere en sag, når forudsætningerne for den oprindelige visitation viser sig ikke at være til stede. |
Familieretshusets visitation af sagerFamilieretshuset skal i ansøgningsskemaet gøre det tydeligt for forældrene, hvad begrebet psykisk vold dækker over. Det kan ske gennem vejledning, f.eks. ved at forælderen i skemaet præsenteres for eksempler på, hvad der menes med psykisk vold. Familieretshuset skal følge op på, om den ændrede vejledning fører til en bedre forståelse hos forældrene af, hvad psykisk vold er. Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal tage initiativ til at ændre familieretshuslovens § 4, stk. 2, således, at Familieretshuset forpligtes til at omvisitere en sag, når forudsætningerne for den oprindelige visitation viser sig ikke at være til stede. |
Afholdelse af særskilte møder i sager med påstand om voldelig adfærdDet er ikke fast praksis i Familieretshuset, at det er den samme sagsbehandler, som holder møde med begge forældre, når møderne afholdes særskilt i sager med påstand om voldelig adfærd mellem forældrene. Det indebærer, at en sag kan blive afgjort af en sagsbehandler, der kun har talt med den ene af forældrene. Desuden afholdes særskilte møder uden deltagelse af en repræsentant for den anden forælder, hvilket gør det vanskeligt for denne anden forælder at forholde sig til de oplysninger, der fremkommer under mødet. |
Afholdelse af særskilte møder i sager med påstand om voldelig adfærdFamilieretshuset skal ændre praksis, så det altid er den samme sagsbehandler, som holder møde med begge forældre. En forælder skal have ret til at være repræsenteret ved en professionel bisidder/partsrepræsentant ved Familieretshusets møder med den anden forælder. Bisidderen/partsrepræsentanten kan eventuelt være til stede uden udtaleret eller til stede i et særskilt monitorrum, som det kendes fra børnehusene. Forælderen skal også have mulighed for at lade sig repræsentere ved andre typer bisiddere/partsrepræsentanter, medmindre det konkret vurderes, at dennes tilstedeværelse vil betyde, at den potentielt voldsramte forælder reelt ikke har mulighed for at tale frit. Forældre, der opfylder indkomstgrænsen for at opnå fri proces, skal tilbydes gratis advokatbistand, når der afholdes særskilte møder i sager med påstand om voldelig adfærd, inden sagen sendes til afgørelse i familieretten. Advokaten kan samtidig fungere som professionel bisidder/partsrepræsentant. |
Anvendelse af børnesagkyndige undersøgelserFamilieretshuset bruger kun undtagelsesvist børnesagkyndige undersøgelser. Undersøgelserne kan imidlertid belyse, om der er tale om en sag, hvor en forælder udøver samarbejdschikane, hvilket kan have betydning for beslutninger om forældremyndighed, barnets bopæl og fastsættelse af samvær. Familieretshuset og familieretten risikerer derved at træffe forkerte afgørelser. Desuden er forældrene ikke tillagt særlige rettigheder ved udarbejdelsen af undersøgelserne, selvom disse kan have afgørende betydning for Familieretshusets og familierettens vurdering af sagen. |
Anvendelse af børnesagkyndige undersøgelserFamilieretshuset skal i de mindre enkle sager (§ 6-sager) og de komplekse sager (§ 7-sagerne) være forpligtet til at få udarbejdet en børnesagkyndig undersøgelse med henblik på at undersøge påstande om samarbejdschikane. Hvis dette reelt ikke er muligt på grund af ventetid på de børnesagkyndige undersøgelser, skal Familieretshuset hurtigst muligt afklare, hvilke andre værktøjer der i stedet kan bruges til at afdække påstande om samarbejdschikane. Familieretshuset skal centralt og løbende holde øje med, om antallet af børnesagkyndige undersøgelser i visse af Familieretshusets afdelinger falder i takt med, at ventetiderne stiger, og hvilke årsager der er til et sådant fald. Forældrene skal have flere rettigheder i forbindelse med udarbejdelsen af den børnesagkyndige undersøgelse, f.eks. mulighed for at fremsætte ønsker vedrørende valg af psykolog. Man kan med fordel finde inspiration hertil i retningslinjerne for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser i sager om anbringelse uden for hjemmet i henhold til serviceloven. Rettighederne skal fremgå af vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser. Hvis Familieretshuset begynder at benytte sig af andre værktøjer som alternativ til de børnesagkyndige undersøgelser skal det overvejes, hvilke særlige rettigheder forældrene skal have ved anvendelse af disse værktøjer. |
Korte partshøringsfrister i sager om kontaktbevarende samværFamilieretshuset giver i nogle tilfælde korte partshøringsfrister hen over en weekend i sager om kontaktbevarende samvær, selvom forælderen er repræsenteret ved en professionel sagkyndig, der ikke altid har mulighed for at arbejde i weekenden. De korte partshøringsfrister kan i praksis gøre det umuligt for forælderen at komme til orde. |
Korte partshøringsfrister i sager om kontaktbevarende samværNår der sættes en frist for partshøringen, skal Familieretshuset kun tælle hverdage med i fristen, så forældrene har mulighed for at få en professionel sagkyndig til at hjælpe sig med svaret. |
Manglende offentlig videndeling om praksisFamilieretshuset publicerer hverken afgørelser eller praksisoversigter vedrørende forældreansvarssager, selvom viden herom kan gøre forældrene (og deres advokater) i stand til bedre at forudsige, hvordan sagen kan falde ud, og om der eventuelt er grund til at klage over sagens udfald. |
Manglende offentlig videndeling om praksisFamilieretshuset skal offentliggøre anonymiserede afgørelser, praksisoversiger m.v. med henblik på vidensdeling, som er målrettet både forældre og professionelle bisiddere/partsrepræsentanter. Dette kan f.eks. ske ved, at principielle afgørelser offentliggøres enten løbende eller i form af en årlig rapport på Familieretshusets hjemmeside. |
Kommentarer og spørgsmål:
Direktør Birgitte Arent Eiriksson, 41103894, birgitte@justitia-int.org
Kommunikationschef Søren Staghøj, 25485912, soren@justitia-int.org
