|
|
|---|
2020 har på mange måder været et ekstraordinært år. Det gælder også for danskernes frihedsrettigheder og retssikkerhed, der er blevet voldsomt udfordret af Covid-19-epidemien, men som også trues af andre udviklinger.
”Dette år har budt på helt enestående begivenheder og derfor også helt særlige retssikkerhedsmæssige udfordringer,” siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia, og fortsætter:
”Coronasituationen har medført vidtgående indskrænkninger af borgernes frihedsrettigheder og en omfattende forskydning af magt fra Folketinget til regeringen. Siden marts 2020 har en ganske lille kreds i regeringstoppen på eget initiativ kunnet udstede forsamlings- og opholdsforbud, suspendere patientrettigheder og overvåge dankort-transaktioner samt igangsætte en proces for at tvangsvaccinere borgerne – for bare at nævne nogle af de beføjelser, som regeringen fik med hastelovene. Det er klart, at coronasituationen har stillet både Folketing og regering overfor en række svære dilemmaer, men minksagen er et udtryk for, at regeringen efterhånden har vænnet sig til at handle på egen hånd, hvilket har skadet retssikkerheden og de reststatslige processer. Det er først efter omfattende kritik, at regeringen har besluttet at ændre retning, og vi kan derfor med en ny epidemilov se frem til større parlamentarisk inddragelse i epidemibekæmpelsen og dermed en bedre demokratisk magtbalance.”
”Uanset håndteringen af Covid-19 har år 2020 forstærket tidligere års tendenser til indskrænkning af borgernes retssikkerhed og frihed. Det gælder for eksempel implementeringen af regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, der har givet udvidet adgang til tv-overvågning af borgerne. Både i Danmark og internationalt ser vi et stigende pres for at pålægge sociale medieplatforme at fjerne hadefuldt og ulovligt indhold inden en kort frist, hvilket udgør en risiko for at også mange lovlige ytringer fjernes og almindelige borgeres ytringsfrihed indskrænkes. Endelig kan nævnes skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste, som tilsyneladende har tilbageholdt væsentlige oplysninger om ulovlig overvågning af borgerne for Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt de stadigt stigende sagsbehandlingstider i almindelige civile sager ved domstolene,” konstaterer Jacob Mchangama.
Alt er dog ikke gråt i gråt. Statusrapporten konstaterer også nogle forbedringer i retssikkerheden og beskyttelsen af borgernes rettigheder. På Finansloven afsatte regeringen og støttepartierne midler til at udbrede borgerrådgiverordningen til langt flere kommuner, hvilket Justitia har anbefalet, da borgerrådgivere kan bidrage til at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingen og hjælpe borgere, der har svært ved at varetage deres interesser og retssikkerhed. Derudover har justitsministeren bedt Retsplejerådet om at undersøge årsagerne til det store fald i antallet af almindelige civile sager ved domstolene, hvilket Justitia har sat fokus på, da sagsfaldet er en indikation på, at bl.a. erhvervslivet fravælger domstolene, når de skal afgøre juridiske tvister. Derudover må det som nævnt også bifaldes, at de store diskussioner om retssikkerhed, retsstat og demokratisk inddragelse i epidemiloven rent faktisk har ført til en meget omfattende ændring af regeringens lovudkast.
Der er naturligvis også mange andre emner i statusrapporten, som fokuserer på de områder, som Justitias dækker: Retten til privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til personlig frihed og bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, privatliv samt religionsfrihed, retssikkerhed på socialområdet, retsstaten og Covid-19, tilsynet med efterretningstjenesterne og retssikkerhed på erhvervsområdet.
Rapporten skal derfor ikke tages som udtryk for en udtømmende liste, da Justitia for eksempel ikke beskæftiger sig med udlændinge-, asyl- og integrationsret eller skatteret.
Hent statusrapporten her.
