|
|---|
Når det handler om beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder, har Danmark et højt niveau i international sammenhæng. Danmark blev igen i år placeret som en af de lande med den bedste beskyttelse af borgerrettigheder i den årlige opgørelse fra Freedom House. I 2022 scorede Danmark nemlig ligesom de foregående år 97/100 point. At Danmark ikke får en topscore, bunder i Danmarks udlændingepolitik, hvor Danmark kritiseres for at ikke at sikre immigranter og andre nytilkomne personers grundlæggende rettigheder. Dette adskiller Danmark fra nabolandene Sverige, Norge og Finland, som alle tre igen scorede 100/100 point. I rapporten om retssikkerhed i verden fra World Justice Project, er Danmark dog stadig i 2022 rangeret som nr. 1. Dette skyldes bl.a. den lave grad af korruption i Danmark.
I 2022 er der gennemført en række tiltag på de områder, som Justitia beskæftiger sig med, og der har været flere eksempler på forbedringer af retssikkerheden og bedre beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder.
I maj 2022 trak den daværende regering et lovforslag om regulering af sociale medier tilbage. Lovforslaget ville pålægge tjenesteudbyderne forskellige processuelle forpligtelser bl.a. ved krav om etablering af anmeldelsesprocedurer, krav om begrundede afgørelser ved fjernelse eller blokering af indhold samt tidsfrister for nedtagning af ulovligt indhold på platformene. Justitia havde i flere analyser, herunder ”Det Vilde Vesten? En analyse af lovligheden af kommentarer på Facebook” fra januar 2022 anbefalet, at lovgiver fulgte Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger og afholdt sig fra at indføre national regulering af indholdet på sociale medier. Justitia fandt det meget positivt, at lovforslaget blev trukket tilbage, selvom den daværende regerings begrundelse herfor var, at EU-Kommissionen havde tilkendegivet, at de ville blokere for den danske lovgivning.
Justitia har også været med til at sætte fokus på digitaliseringen af den offentlige sektor og retssikkerheden for digitalt udsatte borgere. Justitia udgav i juli 2022 rapporten ”Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere”, der konkluderede, at den stadig mere omfattende digitalisering af velfærdsstaten rejser en række væsentlige problemstillinger i forhold til bl.a. borgernes retssikkerhed og muligheder for at udøve deres rettigheder, når de mødes af digitale processer og automatisering. I rapporten blev det bl.a. anbefalet at give borgerne bedre muligheder for at fravælge digitale løsninger og samtidig sikre en stærkere parlamentarisk forankring af politiske beslutninger, som vedrører digitalisering. Det er derfor et vigtigt skridt i den rigtige retning, at Danmark den 15. december 2022 fik sin første egentlige digitaliseringsminister og et tilhørende IT- og Digitaliseringsudvalg i Folketinget umiddelbart derefter.
Justitia udgav i februar 2022 en analyse om retssikkerhed og gennemsigtighed i advokatundersøgelser. I efteråret 2022 kom Advokatrådet med en ny vejledning til advokater om advokatundersøgelser og en guide med oplysninger til borgere og medvirkende i undersøgelserne, ligesom Advokatrådet indsatte særlige bestemmelser om advokatundersøgelser i de advokatetiske regler. Advokatrådets tiltag var i vidt omfang i overensstemmelse med Justitias anbefalinger.
På trods af, at Danmark rangerer højt på de internationale målinger, og at der har været positive tiltag i det forgangne år, har vi også i 2022 set en række eksempler på forringelser af borgernes retssikkerhed og rettigheder, som viderefører den negative tendens, som Justitia har observeret siden udgivelsen af sin første statusrapport i 2014.
To store sager er svære at komme udenom, når vi taler om retssikkerhed og retsstatsprincipper. Det er den stadigt uafklarede FE-sag og den meget skarpe kritik fra Minkkommissionen, som vidner om en retsstat, der har taget nogle alvorlige slag i 2022. Men forringelser af retsstaten sker hyppigt i mindre skala, som ikke tiltrækker helt så meget opmærksomhed. Men det burde det. Retsstatslige principper, frihedsrettigheder og retssikkerhed er nemlig selve fundamentet i vores demokratiske retssamfund.
Selvom der som nævnt ovenfor er taget skridt i den rigtige retning i forhold til digitaliseringen af den offentlige sektor, er der stadig store udfordringer. De åbenlyse fordele ved digitalisering i form af bl.a. øget forudsigelighed i sagernes afgørelse, kortere sagsbehandlingstid og besparelser på det offentlige budgetter, er nemlig ved at blive overskygget af blandt andet retssikkerhedsmæssige udfordringer, som særligt rammer de ca. 20-25 procent af den voksne befolkning, der af forskellige årsager har svært ved at begå sig i et digitalt samfund.
Lignende retssikkerhedsmæssige udfordringer ses for eksempel også i forbindelse med sidste års vedtagelse af effektiviseringer af processen i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ønsket om at lette sagsbehandlingen er utvivlsomt et anerkendelsesværdigt formål, men det må ikke kompromittere retssikkerheden – især ikke for sårbare børn og unge.
Derudover kan nævnes indskrænkninger i ytringsfriheden det seneste år. For at kunne kontrollere ”sandheden” om krigen i Ukraine og den tilgængelige information, blev der i 2022 indført censur overfor en række russiske medier i Danmark for at sikre, at danskere ikke bliver narret af russiske mediers løgne.
I et demokratisk samfund kan det være legitimt at skrue op for myndighedsbeføjelser, men beskyttelsen af borgernes retssikkerhed og grundlæggende rettigheder er nødt til at følge med. Det er nemlig ikke politik ligesom regulering af topskat, skolereformer og behandlingsgarantier, men grundstenen i en moderne, demokratisk stat. Derfor er det er også meget risikabelt at file på disse principper og rettigheder, uanset hvor gode de politiske hensigter måtte være.
Denne statusrapport indeholder en kort gennemgang af udvalgte tiltag og begivenheder, der i løbet af 2022 har haft betydning for udviklingen i beskyttelsen af grundlæggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Danmark. Rapporten vedrører således alene udvalgte retsområder og skal ikke opfattes som udtryk for en udtømmende eller fuldstændigt dækkende gennemgang af alle de tiltag, der har haft indvirkning på retssikkerheden og menneskerettighederne i 2022. Rapporten bygger bl.a. på en gennemgang af relevante lovforslag i årets løb, fremsatte initiativer fra regeringen, domme og andre organisationers udtalelser og analyser.
Rapporten fokuserer på Justitias kernearbejdsområde og medtager derfor tiltag og begivenheder, som har betydning for frihedsrettigheder, grundlæggende menneskerettigheder, retsstatslige principper og retssikkerhed. Rapporten indeholder ikke fuldstændige juridiske analyser af de udvalgte områder og begivenheder, men i det omfang Justitia har udgivet en analyse om emnet, vil hovedkonklusionerne fremgå. Justitias analyser og høringssvar kan læses i deres helhed her på siden.
