Statusrapport: Retssikkerhed 2023 |
|---|
Indledning og resume
Danmark er stadig et af de lande i verden med den bedste beskyttelse af fundamentale rettigheder. Dette kan bl.a. ses ved, at Danmark har beholdt sin høje score på 97/100 i Freedom Houses årlige opgørelse for 2023. Det svarer til, at Danmark ligger på en delt tiende plads sammen med lande som Schweiz og Nederlandene, men efter lande som Sverige, Norge og Finland.I 2023 har der generelt kun været enkelte eksempler på forbedringer af retssikkerheden og bedre beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder. Der har f.eks. været retssager om digital udsathed, hvor domstolene har fundet, at manglende digitale kompetencer kan være en undskyldende omstændighed, når en frist overskrides i et digitalt selvbetjeningssystem.
Det kan desuden nævnes, at Justitsministeriet har sendt et lovforslag om ændring af de nuværende regler om logning af teletrafik i høring den 20. december 2023, der lægger op til en væsentlig begrænsning af anvendelsesområdet, så det fremadrettet kun vil være muligt for politiet at få adgang til oplysninger om teletrafik, hvis det sker med henblik på efterforskning af forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13 om forbrydelser mod statens sikkerhed og terrorisme. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at også den nye ordning risikerer at blive underkendt af EU-domstolen.
2023 har været året, hvor kunstig intelligens i endnu højere grad kom på dagsordenen. Udviklingen har ført til en øget bevågenhed overfor teknologiens mulige negative indvirkninger, og i december 2023 blev den længe ventede forordning om kunstig intelligens (“AI-forordningen”) vedtaget. Den endelige ordlyd er dog endnu ikke tilgængelig.
På trods af, at der har været positive tiltag i det forgangne år, har vi også set en række eksempler på forringelser af borgernes retssikkerhed og rettigheder, som viderefører den negative tendens, som Justitia har observeret siden udgivelsen af sin første statusrapport i 2014. Desværre ser denne tendens ud til at have eskaleret i 2023.
Særligt koranafbrændingerne og det herefter vedtagne forbud har fyldt meget i 2023. Selvom det er positivt, at den vedtagne lov begrænser flere af det oprindelige lovforslags indskrænkninger af kunstnerisk, politisk og religiøs ytringsfrihed og indeholder en evalueringsbestemmelse, udgør loven fortsat et markant og stærkt betænkeligt brud med en dybt forankret dansk retstradition og rejser alvorlige bekymringer om overholdelse af internationale menneskerettigheder.
Også andre sager har fyldt meget i det forgange år. Eksempelvis har straffesagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen givet anledning til væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål og ført til stor offentlig debat. Anklagemyndigheden endte med at opgive tiltalerne mod dem begge den 1. november 2023, efter Højesteret i en række kendelser havde slået fast, at sagerne skulle foregå for delvist åbne døre, at Lars Findsen skulle have sit anklageskrift udleveret, og at Claus Hjorts sag skulle behandles ved et nævningeting.
Elbit-sagen har også trukket store overskrifter efter det kom frem, at forhenværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen havde givet Folketinget urigtige oplysninger om indkøbet af våben fra Elbit Systems, herunder om at tilbuddet på våbnene ville udløbe i januar 2023, selvom den korrekte frist var juni 2023. Sagen resulterede i, at Folketinget vedtog en uvildig undersøgelse af forløbet, som senest skal være klar den 1. april 2024.
Efter 10 år med videreførte ejendomsvurderinger begyndte Vurderingsstyrelsen i september 2023 at udsende de første nye ejendomsvurderinger til landets boligejere. Der var imidlertid fra start adskillige problemer med vurderingerne, idet værdisætningen af mange ejendomme pludselig steg med flere millioner, bl.a. grundet mangelfulde data i Bygnings- og Boligregistret (”BBR”), og der samtidig var fastsat begrænset klageadgang over de midlertidige vurderinger, som har svækket danskernes retssikkerhed. Samtidig har der været en manglende transparens i den algoritme, der udgør grundlaget for ejendomsvurderingerne.
Justitia udgav den 28. august 2023 en rapport om retssikkerheden, når forældre går fra hinanden, som peger på en række retssikkerhedsbrister i Familieretshusets sagsbehandling, herunder en vis vilkårlighed i visitationen af sager, et stort fald i anvendelsen af børnesagkyndige undersøgelser og uhensigtsmæssig oplysning af nogle sager.
2023 har således samlet set været endnu et år, hvor både grundlæggende rettigheder og borgernes retssikkerhed har lidt et knæk, hvilket selvfølgelig lægger et stort pres på borgernes tillid til systemet.
Denne statusrapport indeholder en kort gennemgang af udvalgte lovforslag og andre regeringsinitiativer, domme, rapporter og begivenheder, der i løbet af 2023 har haft betydning for udviklingen i beskyttelsen af grundlæggende retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Danmark. Rapporten vedrører alene udvalgte retsområder, og skal ikke opfattes som udtryk for en udtømmende eller fuldstændigt dækkende gennemgang af samtlige relevante tiltag.
Samtidig fokuserer rapporten på Justitias kernearbejdsområde, og medtager derfor alene tiltag og begivenheder, som har betydning for frihedsrettigheder, grundlæggende menneskerettigheder, retsstatslige principper samt borgeres og virksomheders retssikkerhed. Rapporten indeholder ikke fuldstændige juridiske analyser af de udvalgte områder og begivenheder, men i det omfang Justitia har udgivet en rapport om emnet, vil hovedkonklusionerne fremgå.
Tilgå Justitias analyser og høringssvar.
